En vigtig havstrøm i Nordatlanten, der holder vores klima mildt og varmt, kan ifølge et nyt studie kollapse allerede fra 2037. Det vil betyde store klimaforandringer i Danmark og Nordeuropa, med temperaturer der kan minde om Alaska og det nordlige Canada.
Forskere fra det norske Havforskningsinstitut og Norges arktiske universitet har undersøgt, hvordan stigende temperaturer og klimaændringer påvirker fiskebestandene langs Norges kyst
Det er brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, der i en henvendelse til Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) ønsker en debat omkring »Hvad stiller vi op med mere regn, nedslidte kloakker og overløb?« Spørgsmålet er også i fiskernes interesse, da en begrænsning af overløb og en løsning på disse problemer selvsagt vil gavne fiskeriet i vores kystnære områder.
Det taler lidt imod den gængse opfattelse, som den almindelige dansker har, nemlig at isdækket i Arktis bliver mindre og tyndere på grund af klima-forandringerne. Noget der i givet fald vil have betydelige konsekvenser for regionens miljø og biodiversitet, men også indflydelse på det globale klimamønster og havniveaustigninger.
Man kan med rette sætte spørgmålstegn ved miljøorganisationernes klima observationer, som de sidste mange år har tordnet derudaf, med beskrivelser af klimaskift, især i Arktis, som ekstremt alarmerende og nærmest ude af kontrol.
Den klimatiske udvikling på Jorden er mere kompleks end bare CO2-udledninger, hævder Asger Aamund i sin seneste artikel i Indblik.dk, giver sit indspark til klimadebatten og den kommende CO2-afgift.
En ny studie fra Københavns Universitet advarer om, at en kollaps i havstrømmene i Nord-Atlanteren kan udløse alvorlige kuldekonsekvenser i Norge. Især Bergen står til at blive ramt, hvor vintervejret kan blive op til 30 grader koldere.
Østersøen kæmper med en yderst skrøbelige balance, der udfordres af næringsstoffer og klimaforandringer i det der betegnes som verdens største brakvandsområde, hvor landbrugsaktiviteter og invasive arter også presser miljøet til det yderste. DTU Aquas eksperter giver os et dybdegående indblik i konsekvenserne af disse udfordringer i TV 2 Bornholms programserie, Klimakoks.
EU’s fiskerflåde havde allerede i 2021 halveret deres drivhus-gasemissioner. For at være helt præcis har vores fiskere reduceret udledningerne med 52 procent fra 1990 til 2021. Det viser en ny undersøgelse fra FNs konference om handel og udvikling (UNCTAD).
Det er en kendsgerning, at marine sedimenter på havbunden, menes at være den ultimative måde at lagre kulstof på - når det først er begravet under det aktive lag, kan det organisk kulstof forblive u-mineraliseret i årtusinder, nærmest til evig tid..