Det er ikke kun de danske rejefiskere i Vadehavet, der kæmper mod firkantede bureaukrat-krav, mine-forbud og udviskning af deres erhverv. Syd for grænsen står de tyske »Krabbenfischer« i præcis samme kvælende spændetrøje, hvor udbygningen af havvindmølleparker og nye, store maritime lukkeområder fjerner det økonomiske fundament under kutterne.
Mens hesterejefiskerne på Rømø står over for en økonomisk afgrund, nægter Samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) fortsat at gribe ind. Med henvisning til en forældet mine-bekendtgørelse fra 1984 dækker ministeren sig ind under en klassisk embedsmands-defensiv: Hellere lade et helt erhverv gå konkurs på et uoplyst grundlag end at tage det politiske ansvar, tænke selv og sætte det lammende forbud på pause.
Der var lagt op til hårdtslående svar, da beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen (SF) torsdag blev hevet i samråd om det akutte fiskestop for hesterejer i Vadehavet. Men i stedet for den nødvendige dispensation og en klar redningsplanke til de truede fiskere, mødte erhvervet en minister, der snakkede udenom. Spørgsmålet er nu, om ministeren overhovedet tør træffe den rigtige beslutning, måske af frygt for reaktionen fra sit eget bagland?
Der er ikke lighed for loven i de jyske mine- og farezoner, mener Rømø Fiskeriforenings formand, Pau Schramm. Mens erhvervsfiskerne blev smidt ud med én times varsel, lader myndighederne andre skibe sejle frit i farezonerne. Foreningen har derfor nu indgivet en officiel politianmeldelse mod Beredskabsstyrelsen for grov embedsforsømmelse og for at bringe fiskernes liv i fare.
Konflikten om hesterejefiskeriet på Rømø handler om meget mere end gamle krigsminer og jura. Den udstiller en dyb, geografisk kløft i Danmark: Forskellen på at betragte naturen som et urørt museum fra en lejlighed i København, eller som et dynamisk livsgrundlag fra dækket af en kutter i Vestjylland. Mens politikerne lammes af berøringsangst, dokumenterer fiskerne selv, at virkeligheden på havbunden er en helt anden end den, der tegnes ved skrivebordene.
Et forældet sikkerhedsforbud mod krigstidsminer har fra den ene dag til den anden lagt hesterejefiskeriet på Rømø øde. Ifølge formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening misbruger Danmarks Naturfredningsforening en uafklaret lovgivning til at stoppe trawlfiskeriet – på trods af, at de gamle bomber for længst er ufarlige. Han kræver nu en hurtig indgriben fra myndighederne, før det koster samfundet på Rømø dyrt.
Danmarks Naturfredningsforening har i »dyb, uegennyttig omsorg« fundet et støvet forbud frem, mod Anden Verdenskrigs-miner, for at redde hesterejefiskerne fra akut sprængning til søs. Men hvis havet er en tikkende bombe, må landjorden være et tilsvarende tikkende ragnarok.
Da hele Danmarks løbefest ramte Vestjylland, kom de lokale sandrejer – eller hesterejer – på menuen i en flamberet udgave. Det er ikke kun smagen, der imponerede de mange gæster. Men spist med »med det hele« kan den lille vestjyske delikatesse betegnes som en ren sundhedsbombe af calcium, proteiner og kraftige antioxidanter.
Efter flere svære år oplevede det tyske rejefiskeri i 2025 et markant comeback. Fangsterne steg kraftigt, og omsætningen nåede rekordniveau – men samtidig faldt priserne på rejer.
Berlin vil skære rejekutterflåden ned med 30 procent – hårde tider, færre fangster og trængsel omkring havvindmølleparkerne presser fiskerne
