Grønlandsk fiskeriminister tilsidesætter kvote-anbefalinger
Det grønlandske selvstyres, Naalakkersuisoq for fiskeri, Karl-Kristian Kruse (Siumut), vil ikke sænke hellefiskekvoten på trods af nye alamerende tal for hellefiskefiskeriet.
Det grønlandske selvstyres, Naalakkersuisoq for fiskeri, Karl-Kristian Kruse (Siumut), vil ikke sænke hellefiskekvoten på trods af nye alamerende tal for hellefiskefiskeriet.
Færøske »Tróndur í Gøtu« havde et i fiskerkredse, hvad man kalder et »rimeligt godt slæb«. Nord for Færøerne havde de i bare ét slæb 350 tons makrel. Trods det gode fiskeri, måtte skipperen indstille fiskeriet og sætte kursen ind til Fuglefjord på grund af dårligt vejr. Da de var færdige med at lande til Pelagos i Fuglefjord, havde vejret ændret sig til det bedre og man fortsatte fiskeriet efter makrel nord for Færøerne.
Organisationen for grønlandske fiskere og fangere KNAPKs formand, Henrik Sandgreen frygter at hellefisken i Nordgrønland risikerer et kollaps.
Royal Greenlands trawler »Akamalik« ankom i sidste uge til den færøske bygd Kollefjord, på det sydøstlige Steymoy, med 550 tons rejer, som de havde fanget ved Svalbard.
De to færøske trawlere »Heykur« og »Falkur« landede i sidste uge en last på 345.000 pund til Runavík, der overvejende bestod af sej. Partrawlerne har fisket ud for Færøerne og skipper samt besætning betegnede da også fiskeriet som værende tilfredsstillende.
Den færøske supertrawler »Næraberg« fra Klaksvík landede i sidste uge en pæn last på 3.000 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. Fangsten, som bliver frosset ombord, blev landet til Faroe Pelagic i Kollefjord. Efter denne flotte landing af blåhvilling, blev kursen igen sat til fiskeriet efter blåhvilling.
Den mindre trawler »Karen« landede 8,2 tons i Tórshavn på Færøerne, hvoraf 4,2 tons var torsk. Torsken blev afregnet til 15,72 kroner pr. kilo, efter et fiskeri på kun tre dage ud for Færøerne. Fiskeriet betegnes som fornuftigt, med en vurdering og endelig afregning af lasten på 121.029,50 kr.
Nye kunder og flere penge i kassen. Det er nogle af de fordele, som grønlandske fiskere vil komme til at opleve, efter at udenskærs fiskeri efter hellefisk ved den grønlandske vestkyst nu har fået MSC-stemplet.
Den færøske rejetrawler »Havborg«, var tæt på havari på den næstsidste tur for sine færøske ejere. Det var ved indsejlingen til Tromsø, med fuldt skib, at rejetrawleren tog bunden. Heldigvis var der kun tale om ren sandbund, så skibet tog ingen skade og kunne efter få timer på grunden, fortsætte turen videre ind til kajen hvor lasten af rejer blev losset. Skibet er solgt til et Russisk rederi og skal efter planen have endnu en rejetur, inden det færøske flag stryges og overdragelsen endeligt finder sted til de nye ejere.
Danmarks største fiskefartøj HG 264 »Ruth« fra Hirtshals landede 3.100 tons blåhvilling i Skagen forleden, efter et fiskeri i EU farvand vest for Skotland. De har haft et godt og udbytterigt fiskeri og kursen sættes nu efterfølgende til »Egersund Trål« efter tobis trawl, som »Ruth« nu rigger om til. Maskinmester P.M.Jensen fortæller til Flaskeposten.nu, at man på kun et par uger og to rejser med fire døgns effektivt fiskeri ialt har fanget 6.000 tons nedkølet blåhvilling. Imponerende fangst og flot statistik.