»Red Østersøen!« - det må være en af de mest forslidte slogans hørt nogensinde. Siden 1970'erne har vi hørt det i alle mulige sammenhænge, og store summer er blevet indsamlet til utallige projekter og initiativer for at redde havet. Men alligevel er der sket forbløffende lidt. Østersøen er stadig et af verdens mest forurenede have, og havbunden på et område større end Danmark er helt død.
Vejr og vind slider som bekendt på alle overflader og med tiden også på overfladerne af vindmøllevinger. Partikler, der indeholder de giftige stoffer som PFAS, spredes derfor i naturen, både på land og til vands.
Det mener Venstres EU-politiker Asger Christensen. Han fortæller i dette interview med Altinget, hvad han vil bruge sine poster til som eneste dansker i EU's landbrugs- og fiskeriudvalg.
Det påvirker dyrelivet og livet under havoverfladen temmeligt negativt, når de store mængder plastik ophober sig i havet og langs kysten.
I 1950'erne og 1960'erne blev 23.000 tønder med kviksølvholdigt materiale dumpet på havbunden ved den svenske østkystby Sundsvall, der ligger ud til den Botniske Bugt.
Ny Spunsvæg skal stoppe og hindre forurening fra Cheminova’s Gamle Fabriksgrund på Rønland, i at sprede sig yderligere til Nissum Bredning.
Miljø- og Fødevareudvalget havde derfor kaldt miljøminister Magnus Heunicke (S) i åbent samråd, tirsdag den 28. maj 2024, om blandt andet Cheminovas udledninger af miljøfremmede stoffer til vandområder.
Plastaffald fra fiskeri og havbrug udgør den største del af plastforureningen i de norske farvande. Denne forurening har alvorlige konsekvenser for naturen og miljøet.
Det har vi oplevet før og derfor har planerne om det store Megaton-projekt skabt ny frygt i Vestjylland. Projektet dækker over 4000 hektarer med solceller og 29 vindmøller i området lige øst for Tarm i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Et stykke plast er mere end bare et stykke plastik. Den mikroskopiske mikroplastik, som er mindre end fem millimeter, kan være vært for utallige farlige passagerer.