Der forskes meget i støjabsorberende materiale, som helt eller delvist kan fjerne og dæmpe støjen fra skibets motor.
Norske forskere har i samarbejde med et universitet i Beijing, Kina, fundet et nyt lyd og vibrationsdæmpede materiale, som man forventer sig meget af.
”Vi har nu to patentansøgninger liggende på et plastbaseret materiale, som har endnu bedre egenskaber end andre kendte materialer på marked,” fortæller en norsk forsker.
For forskerholdet gælder det de fononiske materialer, en betegnelse der kommer af det græske ord for lyd – Phono. En materiale kombination af kompositer med gode egenskaber for dæmpning og blokering af lyd. Noget som man allerede bruger i bådproduktion i dag af karbonfiber og glasfiber.
”Vi har udviklet et plastbaseret komposit med endnu bedre lydisolering end konventionelle materialer og det uden af produktionsomkostningerne er røget i vejret. Èn bestanddel i kompositet har den nødvendige stivhed og en vægt, som er en vigtigt egenskab for konstruktionen, mens plastpolymeren er et såkaldt viskoelastisk materiale. Dog uden at være alt for elastiske eller for viskosiøst”, forklarer den kinesiske forsker Wang.
Siden projektet startede i 2011, har forskere gennemført utallige teoretiske simuleringer og forsøg, for at finde den helt rigtige sammensætning og udformning af kompositet, der absorberer mest mulig lyd i frekvensområdet fra 20 Hz og op til 20 kHz, som ligger indenfor området som det menneskelige øre kan opfange.
Professoren Litian Wang leder jagten på det lydløse materiale ved Højskolen i Østfold i Norge, i samarbejde med FiReCo AS og branchenetværket Borg Plast-Net, hvor man nu er tæt på en prototype der er skræddersyet til bådindustrien.