Den største »synder« i spøgelsesfiskeriet er de skotske tejner og krabben er den, der oftest går i den dødelige fælde, der fisker videre efter de er tabt, skriver det norske havforskningsinstitut
Spøgelsesfiskeri er betegnelsen for »fiskegrej på afveje«, som bare fortsætter med at fiske hver eneste dag, året rundt og i en uendelighed. De fanger desværre hvert år tusindevis af fisk og krabber på denne måde, hvor de er overladt til en langsom men sikker død.
Så tabt og mistede fiskegrej forårsager ofte store lidelser for livet i havet, skriver forskningsinstituttet videre og henviser til, at det samtidig udgør et stort forureningsproblem med mikroplast i havmiljøet og en forurener der beslaglægger meget plads på havbunden langs kysterne.
Men hvilke tabte og mistede redskaber fra fiskeriet volder de største problemer. Det har norske forskere fra Havforskningsinstitut (HI) nu kigget nærmere på sammen med frivillige dykkere langs hele den norske kyst.
Mange frivillige norske dykkere har udført et kæmpemæssigt frivilligt arbejde og gjort en stor indsats med at samle de mange fiskegrejer og redskaber sammen, som enten er mistet, tabt eller forsvundet efter endt fiskeri.
Resultatet af indsamlingen langs den norske kystlinje, var ikke mindre end 12.101 stykker tejner og andre fiskegrejer, fortæller Susanna Huneide Thorbjørnsen fra HI.no. Gennem dette folke-forsknings-projekt, der har givet forskerne ved Havforsknings-instituttet store mængder forskningsdata at bygge videre på.
Den norske forsker fortæller videre, at indsatsen fra de frivillige dykkeres side har givet uvurderlig viden om; hvilke redskaber der er fundet – hvor de er fundet og hvornår samt hvilke fisk eller krabber der var fanget i redskaberne. Det har givet forskerne en idé om hvor meget redskaberne bliver brugt og i hvilket omfang de volder mest ballade og skade langs kystlinjen.
»Vi ser, at den største risiko er forbundet med den skotske tejner. Den har stor fangsteffektivitet, og den bruges af rigtig mange fiskere langs kysten, så der er forholdsvis mange sådanne fælder, der kan ende som spøgelsesfiskere i havet,« forklarer Susanna Huneide Thorbjørnsen og fortæller, at man oftest fandt pungkrebs i fælderne, men også hummer og torsk var gået i.
Håbet er nu at kunne sammenholde erfaringerne fra denne undersøgelse kan være et godt bidrag til oprydningsarbejdet, men også til det forebyggende arbejde, hvor man kan rådgive om, hvorledes man bedst undgår at disse redskaber ender som spøgelsesfiskere kystnært.
