Som kystfisker i Østersø området, kan du nu aktivt være med til at sikre et fortsat lønsomt kystfiskeri, ved personligt at bidrage ved kortlægningen af de problemer man lokalt har med sæl og skarv.
Sammen med det internationale sæl- og skarvprojekt under FLAG for Østersøen, opfordre Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, (FSK) nu kystfiskerne at søge ind i projektet, for sammen med andre kystfiskere og 14 forskellige FLAG grupper fra både Sverige, Tyskland, Finland og Estland, at give oplevelser videre med sæl og skarv i deres lokal område, så man kan finde en fælles løsning på problemet, med de alt for sultne fugle og pattedyr.
Din erfaring og dine oplevelser tæller med
En stor del af projektet går ud på at høre hvilke udfordringer kystfiskerne har med sæler og skarver. Informationerne indsamles blandt andet ved interviews. Spørgsmålene er lavet af det finske videnskabelig Institute LUKE, der også indsamler og analyserer svarene.
Den danske forening for skånsomt kystfiskeri (FSK) står til at udføre interviews i Danmark, for at bidrage til FLAG projektet, da mange kystfiskere i Danmark også har mange udfordringer med både sæl og skarv. Kystfiskere der deltager, vil derfor aktivt bidrage til projektet, så problemerne med sæl og skarv bliver ordentligt kortlagt og kystfiskeriet derfor sikres bedst muligt for fremtiden. Projektet har som mål at havets resurser skal forvaltes, så der også i fremtiden er plads til kystfiskeriet.
Meld dig til her
Derfor leder FSK nu efter fiskere der gerne vil være med. Interviewet tager ca. 1 1/2 til 2 timer. Man kan ringe til Hanne Winter på telefon 2810 9059 for tilmelding eller yderligere oplysninger.
Du kan læse meget mere om projektet her »Baltic sea seal and Cormorant TNC projekt«