Det norske Havforskningsinstitut skriver, at 2019 blev et gennembrudsår for fiskeriet efter mesopelagiske arter i området langs vestsiden af norskerenden, der går rundt sydnorge i Skagerrak og langs skråningen ved den norske kontinentalsoklen længere mod nord.
Fire trawlere deltog i forsøgsfiskeriet efter laksesild og krill sidste år og fiskeriet viste sig overraskende, at være både rigtig godt og givtigt med fangster på ialt 1.500 tons laksesild og krill.
Forsker Åsmund Bjordal, der deltog i forsøgsfiskeriet og i togtet siger i en kommentar, »Det er helt nyt for os, at der har været så store fangster af mesopelagiske fisk i Norge, så dette er et vigtig skridt videre i forsøgsfiskeriet, siger den norske forsker og fortæller videre, at de fire trawlere der deltog var: »Ligrunn«, »Liafjord« og »Havglans« samt »Birkeland«. Men det var kun de to førstnævnte, som havde fangster af betydning. De to sidstnævnte fiskede også med sorteringsrist for at minimerer bifangst af blandt andet sej og andre fiskearter. (Ved forsøgsfiskeriet i 2020, vil man skiftevis forsøge sig med og uden sorteringsrist, for at vurderer om dette var årsagen til den store forskel på fangsterne fartøjerne imellem.)
Det mesopelagiske fiskeri har været forsøgt i andre dele af verden, som Oman, Syd-Afrika og Island, men det er fortsat på forsøgsstadiet og det giver forskerne udfordringer, når det drejer sig om bedømmelse af bestandenes størrelse og hvilke fangstteknologier der er de mest effektive. »Vi tror at én af grundene til dette fiskeri ikke er blevet til mere er, at det ikke endnu har vist sig lønsomt og overskudsgivende. Bestandene af disse arter er for det meste meget spredte udover store områder, hvor de samtidig lever oppe i vandsøjlen mellem 200 til 1000 meter. Her lever de overvejende af dyreplankton. Potentialet er dog kæmpestort, med en ressource der både egner sig som menneskeføde og som kilde til marint protein og eller marine olier.
Forskerne har nu fået til opgave både at kortlægge bestandene samt deres udbredelse og sammensætning og i hvilke mængder de findes, i forhold til årstiden.