I perioden januar til september var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 2.152 mio. kr., hvilket var 32 % mere end sidste år. Der blev ilandbragt 613.000 tons, hvilket var 3 %mere end i samme periode sidste år.
Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var 229 mio. kr. mindre end i fjor, og udgjorde 1.460 mio. kr. De tilførte mængder var 4 % højere i forhold til i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 14 %.
I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 675 mio. kr. svarende til en forøgelse på 80 % sammenlignet med sidste år. De ilandbragte mængder var 5 % højere end i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 72 %. Fiskeriet efter tobis bidrog med 472 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 78%. Fiskeriet efter brisling bidrog med 102 mio. kr., svarende
til en forøgelse på 8 % sammenlignet med samme periode i fjor.