Meddelelse om straksregulering nr. 1 – 2023 startvilkår (rationsmængder) for FKA-rations-fiskerier pr. 1. januar 2023.
Meddelslen træder i kraft den 1. januar 2023 og er gældende til og med 31. december 2023 med mindre andet meddeles. Så med virkning fra og med 1. januar 2023 åbnes for FKA-rationsfiskeri inden for de til ordningen afsatte mængder og med følgende rationsmængder:
Rødspættefiskeri i Østersøen
Med virkning fra den 1. januar 2023 og indenfor 20 % af den danske disponible mængde rødspætte i Østersøen åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre ikke mængdemæssigt reguleret.
Rødspættefiskeri i Kattegat
Med virkning fra den 1. januar 2023 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde rødspætte i Kattegat åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med kalendermånedsration på 3.000 kg.
Rødspættefiskeri i Skagerrak
Med virkning fra den 1. januar 2023 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde rødspætte i Skagerrak åbnes der for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med en kalendermånedsration på 13.000 kg.
Dybvandsrejer i Nordsøen (EF-zone)
Med virkning fra den 1. januar 2023 og indenfor 75 % af den danske disponible mængde dybvandsrejer i Nordsøen åbnes der for et rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med en kalendermånedsration på 10.000 kg.
Kullerfiskeri i Skagerrak og Kattegat
Med virkning fra den 1. januar 2023 og indenfor 50 % af den danske disponible mængde kuller i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med en kalendermånedsration på 10.000 kg.
Laksefiskeri i Østersøen
Med virkning fra den 1. januar 2023 og indenfor 51,9 % af den danske disponible mængde laks i Østersøen og Bælterne åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer.
Det er alene tilladt at fiske, medbringe og lande laks som bifangst i andre fiskerier jf. meddelelse om straksregulering om regler om vilkår for fiskeri i ICES-underområde 22-32 i Østersøen i 2023.
Tungefiskeri i Nordsøen
Med virkning fra den 1. januar 2023 og indenfor 5 % af den danske disponible mængde tunge i Nordsøen åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 1.250 kg.
Kulmulefiskeri i Nordsøen
Med virkning fra den 1. januar 2023 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde kulmule i Nordsøen åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre ikke mængdemæssigt reguleret.
Pighvar og herunder slethvar i Nordsøen
Med virkning fra den 1. januar 2023 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde pighvar og herunder slethvar i Nordsøen åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 4.000 kg.
Fælles for alle de anførte FKA-rationsfiskerier er, at FKA-fartøjer først må påbegynde fiskeri på rationsvilkår, hvis der efter ansøgning er udstedt tilladelse fra Fiskeristyrelsen. Jævnfør reguleringsbekendtgørelsens § 9, er det i perioden indtil den 18. januar 2023 tilladt at udøve fiskeri, selv om der ikke er udstedt tilladelse, hvis fartøjsejeren inden fiskeriet påbegyndes har ansøgt om tilladelse.
FKA-fartøjer, til hvilke der er opnået tilladelse til deltagelse i et FKA-rationsfiskeri, må i tilladelsesperioden ikke fiske uden for det farvand tilladelsen omhandler. Tilsvarende er gældende i perioden indtil den 18. januar 2023, dersom der fiskes uden tilladelse, men der er ansøgt om en sådan.
Uanset der for et FKA-fartøj er ansøgt og opnået tilladelse til deltagelse i FKA-rationsfiskeri, vil landede mængder af den pågældende kvote til enhver tid først fragå fartøjets aktuelle årsmængde, hvis ikke denne allerede er opfisket.
Ved fiskeri i Østersøen underområde 22-32, gælder de generelle vilkår for fiskeri, der er udmeldt i meddelelse om straksregulering om regler om vilkår for fiskeri i ICES-underområde 22-32 i Østersøen i 2023.
Ansøgning om tilladelse til rationsfiskeri skal for FKA-fartøjer, der deltager i puljefiskeri, indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet, evt. ved puljebestyreren.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1373 af 30. september 2022 om regulering af fiskeriet § 17, samt Rådets Forordning (EU) 2022/2090 af 27. oktober 2022.
Meddelelsen træder i kraft den 1. januar 2023 og er gældende til og med 31. december 2023 med mindre andet meddeles.
startvilkår (rationsmængder) for FKA-rations-fiskerier pr. 1. januar 2023.
- Dato: 21/12/2022
- kl. 13:03
- Kilde: Fiskeristyrelsen
- Kategori: Forvaltning
- Tags: straksregulering
- Land: Danmark
Foto / Video:
Fiskeristyrelsen
ANNONCER