Meddelelse om straksregulering nr. 6 – 2022 om startvilkår for fiskeri af sperling på rationsvilkår i Nordsøen og Skagerrak i 2022/2023
Jævnfør reguleringsbekendtgørelsens § 35 stk. 1, jævnfør bilag 2, afsættes der i perioden fra 1. november 2022 til og med 31. oktober 2023 alt 3.709,1 tons sperling til rationsfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat svarende til 15 pct. af den danske kvote på i alt 24.727 tons.
Fiskeri af sperling på rationsvilkår i Nordsøen
Af den til rationsfiskeri afsatte mængde på 3.709,1 tons sperling, afsættes der i perioden fra den 1. november 2022 til og med 31. oktober 2023 i alt 70 pct. af denne mængde svarende til 2.596,4 tons sperling til fiskeri på rationsvilkår i Nordsøen.
Med virkning fra den 1. november 2022 til og med 31. oktober 2023 åbnes der for et rationsfiskeri efter sperling. Fiskeriet er indtil videre ikke mængdemæssigt reguleret.
Fiskeriet er betinget af, at fartøjsejeren har fået udstedt en tilladelse til rationsfiskeri af sperling i Nordsøen tilladelsesliste nr. 1242 samt tilladelse til industrifiskeri i alle farvande tilladelsesliste nr. 99.
Fiskeri af sperling på rationsvilkår i Skagerrak 3AN ICES-område 3AN
Af den til rationsfiskeri afsatte mængde på 3.709,1 tons sperling, afsættes der i perioden fra den 1. november 2022 til og med 31. oktober 2023 i alt 30 pct. af denne mængde svarende til 1.112,7 tons sperling til fiskeri på rationsvilkår i Skagerrak.
Med virkning fra den 1. november 2022 til og med 31. oktober 2023 åbnes der for et rationsfiskeri efter sperling. Fiskeriet er indtil videre ikke mængdemæssigt reguleret.
Når den afsatte mængde på 344 tons af sild til bifangst i fiskerier med en maskestørrelse på 31 mm. og derunder er opfisket, lukkes der for fiskeri af sperling i Skagerrak og Kattegat.
Fiskeriet er betinget af, at fartøjsejeren har fået udstedt en tilladelse til rationsfiskeri af sperling i Skagerrak ICES-område 3AN tilladelsesliste nr. 1343, tilladelse til industrifiskeri i alle farvande tilladelsesliste nr. 99 samt tilladelsesliste nr. 9900 særlig tilladelse til industrifiskeri i Skagerrak og Kattegat.
I tilladelsesperioden må der med fartøjet ikke udøves fiskeri uden for Skagerrak ICES-område 3AN.
Ansøgning
Ansøgning om tilladelse til fiskeri af sperling i Nordsøen og Skagerrak på rationsvilkår indsendes til Fiskeristyrelsen på e-mail til tilladelse@fiskeristyrelsen.dk i henhold til reguleringsbekendtgørelsens bilag 3.
Meddelelsen træder i kraft den 31. oktober 2022 og er gældende til og med 31. oktober 2023 med mindre andet meddeles.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1220 af 26. august 2022 om regulering af fiskeriet § 17.
Startvilkår for fiskeri af sperling på rationsvilkår i Nordsøen og Skagerrak
- Dato: 31/10/2022
- kl. 13:39
- Kilde: Fiskeristyrelsen
- Kategori: Forvaltning, Nyheder
- Tags: Bilag 6, Reguleringer
- Land: Danmark
Foto / Video:
Fiskeristyrelsen
ANNONCER