Polarcirkelbyen Sisimiut satser stærkere på fiskerimessen Polar Fish, der til oktober afvikles med stærk dansk samarbejdspartner
Qeqqata Kommunia i Nordgrønland og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slår med store forventninger for 3. gang dørene op til Polar Fish fra 7.-9. oktober i Idrætshallen i Sisimiut. Siden 2006 har de to parter arbejdet tæt sammen om at udvikle fiskerimessen i Sisimiut. I år kan fiskerimessen præsentere udstillere fra Grønland, Danmark, Færøerne, Island, Sverige, Skotland og Norge.

I løbet af de tre dage kan fiskeribranchen og tilknyttede servicevirksomheder opleve ca. 50 udstillere, der kommer med spændende nyheder og vejledning inden for alt i fiskeriudstyr, uddannelser, finansiel rådgivning og forsikring.
Polar Fish trækker turister til
Polar Fish messen betyder, at alle overnatningsmuligheder bliver booket op, samtidig med at de mange besøgende fra udlandet også er flittige gæster af indkøb af grønlandske produkter og kunsthåndværk.
– Det er meget vigtigt for byen med denne aktivitet, som vi er stolte over at have skabt, og i de senere år udviklet og afholdt i samarbejde med en af Nordeuropas helt store aktører på feltet. Med Polar Fish trækker vi mange besøgende til både fra Grønland, og dertil kommer så de mange udstillere fra de mange udstillerlande, så alt hvad der kan lejes ud af overnatningsmuligheder er besat i flere dage, fortæller Hermann Berthelsen, borgmester i Qeqqata Kommunia.
Ny protektor
Som ny protektor har Polar Fish fået Ane Hansen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og sammen med præsidiet, der består af Hermann Berthelsen, Henning G. Jensen (borgmester Aalborg kommune), Ulrik Dahl (adm. direktør i Dansk Eksportforening) og Ernst Trillingsgaard (direktør i AKKC) dækker det en bred vifte af interessenterne, der er involveret i at afvikle den største fiskerifagmesse i Grønland.
Erfaren arrangør
Samarbejdet mellem Qeqqata Kommunia og AKKC har betydet en faglig udvikling med interessante udstillere fra mange lande. Som arrangør har AKKC et internationalt netværk til både udstillere og indkøbere oparbejdet gennem mange år i arbejdet med at afvikle Europas 2. største fiskerimesse DanFish International, som trækker 350 udstillere til Aalborg hvert andet år, og som generer en direkte og afledt omsætning på 520 mio. kroner. DanFish afvikles næste gang i 2011.
– Vi er meget glade for samarbejdet med Sisimiut, og glæder os over, at det trods finanskrise er lykkedes at nå et fint udstillerantal, der er interessant for den store grønlandske flåde og andre med interesser i fiskeriet at besøge. Så både jeg og vore medarbejdere glæder os meget til igen at blive så godt modtaget i Sisimiut, og gøre et godt stykke arbejde for Polar Fish 2010, siger Ernst Trillingsgaard.