Vidste du, at når dit spildevand bliver renset, udledes der store mængder metan-gas fra slammet på renseanlæggene rundt omkring i landet?
Metan er op til 28 gange værre for klimaet end CO2. Denne gas dannes særligt under lagring af spildevandsslam, som er et biprodukt fra rensningsprocessen og består af alt fra afføring til madrester.
Forskere har for nylig opdaget, at man kan reducere op til halvdelen af metanudslippet ved at overdække slamlageret og suge gassen ud til produktion af biogas. Hvis denne løsning bliver implementeret bredt, kan det mindske den danske spildevands-sektors klimabelastning markant.
Det er et skridt i retning af at gøre renseanlæggene grønnere og samtidig udnytte gassen til noget positivt, som f.eks. biogas.
Men det overraskende er ikke, at der kan gøres noget, men nok nærmere til faktum, at rensningsanlæggene i årtier indtil nu, intet har gjort for at nedbringe denne udledning. En udledning der jo i mange år har påvirket vores miljø. Fuldstændigt som da vi for år tilbage fik at vide, at der ved skybrud og større mængder regnvand, opstod det der hed overløb ved byernes rensningsanlæg. Dvs at urenset spilde- og kloakvand løb direkte ud i vores vandløb og videre ud i vores havmiljø. Så tror pokker der intet liv er kystnært ved vores byer, specielt de byer der ligger inderst i vores dybe fjorde.
Det er på tide vi vender blikket mod »Danskernes rensningsanlæg i byerne«, og ser dem som en væsentlig presfaktor mod vores havmiljø – det er ikke kun landbruget der har skylden her.
De danske rensningsanlæg står over for flere alvorlige udfordringer, når det kommer til udledning af forurenende stoffer i havmiljøet, og dette påvirker i stigende grad erhvervs-fiskeriet langs vores kyster.
Flere faktorer bidrager til problemet:
- Overløb fra kloakker Kloakoverløb sker, når kloaksystemer bliver overbelastet, typisk efter kraftige regnskyl eller skybrud. Når dette sker, ledes både spildevand og regnvand direkte ud i havet uden den nødvendige rensning. Dette kan føre til en betydelig forurening af kystnære områder med affaldsstoffer, næringsstoffer og bakterier, der kan skade fiskebestande og økosystemer.
- Gamle udløb med urenset spildevand Gamle, ikke-registrerede udløb er fortsat et problem, hvor urenset spildevand fra ældre kloaksystemer løber direkte ud i vandmiljøet. Disse udslip indeholder ofte store mængder af næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der kan føre til algevækst og iltsvind. Disse faktorer skader de marine økosystemer og reducerer levestederne for mange fiskearter, hvilket har en direkte negativ effekt på fiskeriet.
- Metanudslip fra spildevandsslam Som tidligere nævnt udleder spildevandsslam, når det lagres, store mængder metan – en kraftig drivhusgas. Selvom metan primært påvirker klimaet, kan de underliggende processer i slammet også føre til yderligere næringsstoffer i vandmiljøet, som kan skabe døde zoner og forårsage iltsvind i fjorde og kystnære farvande, hvor erhvervsfiskere normalt fanger deres fisk.
- Medicinalrester i spildevand Rensningsanlæg har i mange år ikke været i stand til at fjerne medicinrester fra spildevandet. Stoffer som antibiotika, hormoner og andre lægemidler ender i vores vandmiljø og kan påvirke fisk og andre marine arter. Dette kan føre til hormonforstyrrelser i fisk, ændret adfærd og i værste fald nedgang i visse fiskebestande, hvilket yderligere kan belaste erhvervs-fiskeriet.
Store konsekvenser for erhvervsfiskeriet
Erhvervsfiskeriet, især det kystnære, er meget følsomt over for ændringer i vandmiljøet. Overløb, urenset spildevand og næringsstofudslip fører til overgødskning af havet, som forårsager algeblomstringer og iltsvind. Disse forhold reducerer fødegrundlaget for mange fiskearter og kan forårsage fiskedød i større områder. Medicinalrester kan forringe fiskebestandens sundhed, og de langsigtede effekter er endnu ikke fuldt ud forstået.
Hvis disse problemer ikke adresseres effektivt, kan de med tiden forringe levevilkårene for fiskene og dermed skabe store udfordringer for det danske fiskeri-erhverv, som er afhængigt af sunde og produktive kystnære økosystemer.
