I værftsbyen Vigo, i den nordvestlige del af Spanien, har CNP Freire-værftet leveret den anden af to trawlere, der er afsluttet i år, til fiskerier i Grønland.
Den Rolls-Royce-designede »Polar Nattoralik« blev leveret i sidste uge efter en vellykket prøvesejlads og efterfølgende dåb, som havde deltagelse af værftet samt repræsentanter fra de grønlandske ejere Polar Seafood.
Tidligere i år leverede værftet søsterskibet »Markus« til et andet grønlandsk fiskeri Qajaq Trawl. Begge trawlere er designet og bygget til at fiske og fryse rejer, fanget i de arktiske farvande. »Polar Nattoralik« har en samlet længde på 80 meter, og en bredde på 17 meter samt et lastrum på 2100 kubikmeter.
Ledelsen af det spanske værft i Vigo er yderst tilfredse med resultatet af de to nybygget frysetrawlere til Grønland. Nybygninger der har givet Skibsværftets Freire shipyard et godt ry og renomme, som et værft der bygger avancerede og topmoderne trawlere efter specifikke kundeønsker, fortæller en talsmand fra Freire Shipyard.
»En af fartøjernes vigtigste egenskaber er en høj grad af automatisering ombord og en deraf følgende øget effektivitet samt designet NVC 375, der gør skibene både brændstofbesparende og yderst effektive i drift med lave emissioner. Komforten er tilsvarende høj for besætningen, med fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø samt ikke mindst skibets sødygtighed og manøvreegenskaber. Forhold, der alle har været med i overvejelserne og i valget af skibets design og i udvælgelsen af udstyrs- og udrustningspakker.
Ud over design og tegninger af den 80 meter lange »Polar Nattoralik« leverede Rolls-Royce også en udstyrspakke, der inkluderer en ni-cylindrede Bergen B33 45-hovedmotor, fremdriftssystem, automatisering, spil, styretøj og det elektriske system.
Et Promas-system der integrerer styrbar propel, en propel hub cap, et ror med bulp og en snoet forkant i en hydrodynamisk optimeret enhed. En hybrid aksel-generator (HSG) er også en del af pakken, der leverer et avanceret kraftsystem, der muliggør en meget mere fleksibel anvendelse af motor og propellerhastighed for at maksimere både propel og motoreffektivitet, hvilket yderligere bidrager til reduktionen af CO2 og NOx-emissioner.
Dæksudstyret består af lavtryks-hydrauliske hovedspil med elektrisk hjælpespil.