Lægeundersøgelse for erhvervsfiskere er gratis lidt endnu!
Men fra 1. januar 2011 bliver lægeundersøgelsen ikke længere betalt af Søfartsstyrelsen. For udstedelse af sundhedsbeviset – i daglig tale kaldet den ”blå bog” skal der herefter betales et honorar til søfartslægen. Det er i øjeblikket 828,75 kroner.

Elever på fiskeriskolen i Thyborøn får dog stadig undersøgelsen betalt af Søfartsstyrelsen. Det forudsætter dog fortsat, at de fremviser skolens optagelsesbrev for søfartslægen.
Hvis man som erhvervsfisker er i besiddelse af et sundhedsbevis, hvorpå der er mindre end 3 måneders gyldighed tilbage, accepterer Søfarts-styrelsen at betale honoraret frem til og med 31. december 2010.
Skal du have fornyet dit sundhedsbevis anbefales det, at du i forvejen aftaler tid med lægen. Hvis lægen ikke kender dig, skal du ud over dit gamle sundhedsbevis også medbringe legitimation (søfartsbog, pas, førerbevis eller anden legitimation med foto).
Du skal dokumentere over for søfartslægen, at du er erhvervsfisker Det sker ved fremvisning af
dit gyldige “Registreringskort for Erhvervsfiskere”.