Ny forskning fra DTU har afsløret, hvad der sker med smeltevandet fra Grønlands indlandsis, når det bevæger sig ned gennem isen og videre ud i havene. Denne proces spiller en vigtig rolle i de globale havstigninger og vil blive endnu vigtigere i fremtiden som følge af klimaændringer.
Somrene i Grønland bliver længere og varmere på grund af de globale klimaforandringer. Det betyder, at smeltevandssøerne på indlandsisens overflade vokser sig større, og smeltevandet, som tidligere kun udgjorde en mindre del af havniveaustigningen, bidrager nu væsentligt mere. Smeltevandet fra Grønlands is er allerede den største enkeltstående faktor i stigningen af verdenshavene.
Uklare processer – men nu har forskerne svar
Tidligere har det været svært at forstå, hvad der præcist sker med smeltevandet, når det løber ned gennem isen. Hvordan påvirker det isens bevægelser og havniveaustigninger? Nu har forskere fra DTU og internationale samarbejdspartnere kortlagt disse processer, som nu er beskrevet i den videnskabelige tidsskrift Nature.
»Vi har nu en meget bedre forståelse af, hvordan smeltevandet bevæger sig gennem isen og ud i havet. Det er afgørende, at vi forstår disse processer, så vi kan forudse, hvordan klimaforandringerne vil påvirke havstigningerne i fremtiden,« siger professor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space, som har ledet forskningen.
Grønlands isgletsjere glider langsomt mod havet, og smeltevandet, der trænger ned gennem isen, spiller en vigtig rolle i denne proces. Vandet smelter isen nede fra og fungerer som smøremiddel, der får isen til at glide hurtigere mod havet, hvor den smelter.
Forskerne har nu kortlagt, hvordan vandet samles, opbevares og frigives inde i isen. På sin vej gennem isen kan vandet fryse, eller det kan blive tilbageholdt i “buffer-lagre” under isen, før det når havet. Denne proces har stor betydning for, hvordan klimaforandringerne påvirker indlandsisen og bidrager til havniveaustigninger.
Målestationer giver indsigt i smeltevandet
For at kortlægge vandets vej gennem isen har forskerne brugt GNET, et netværk af målestationer i Grønland, der måler bevægelser i grundfjeldet ved hjælp af GPS. GNET-dataene giver forskerne mulighed for at se, hvordan vandet ophobes og drænes fra isen i realtid, hvilket har været en stor udfordring tidligere.
»Vi får nu indsigt i, hvordan vandet bevæger sig i isen, og hvordan det påvirker havniveaustigningerne,« siger Pavel Ditmar, en af forskerne bag studiet.
GNET-teknologien gør det muligt at måle bevægelser i grundfjeldet med utrolig præcision, hvilket hjælper forskerne med at forstå de hidtil ukendte hydrologiske processer i Grønland. Denne viden kan bruges til at forbedre klimamodellerne og give mere præcise fremskrivninger af fremtidig smeltning og havniveaustigninger.
Det nye studie, der er støttet af Carlsberg Foundation, giver os vigtig viden om, hvordan smeltevandet fra Grønlands indlandsis påvirker klimaforandringerne og de globale havniveaustigninger. Forståelsen af disse processer er essentiel for at kunne forudsige, hvordan Grønlands is vil reagere på de varme somre i fremtiden og dermed forberede os på de konsekvenser, det kan få for havniveauet.