AROMA`s inspirationstur til Bornholm, fokuserer i år på de udfordringer og styrker, der er for lokale fødevareproducenter og hvorledes man deler kompetencer og læring af hinanden i dette netværk.
”Smagen af Danmark” har arrangeret en énR08;dagsR08;tur, onsdag den 12. juni, hvor de tilmeldte kører med bus rundt til lokale fødevareproducenter på Bornholm, som Bornholms Mosteri i Rønne, Lehnsgaard Rapsolie og Sennep i Åkirkeby og Vingården Lille Gadegård i Pedersker samt Boisen is i Snogebæk.
Turen rundes af med fiskebesøg ved Årsdale Silderøgeri, hvor Henning fortæller om den ægte Bornholmersild og den lokalt fangede fisk til røgning og HavFriskFisk fra kutteren R200 Cometen, leverer afslutningsvis den friskfangede fisk til middagen klokken 18.00 , for de tilmeldte, på den nye restaurant på Svaneke Havn med kokken og røgmesteren Jan Gildam.