Danmark, som er én af verdens største søfartsnationer og samtidig geografisk placeret med adgang til Østersøen, hvor man hvert år oplever passage af flere hundrede »skygge-tankskibe«, der sejler under radaren og ofte opererer uden tilstrækkelig forsikringsdækning. Disse skibe bærer store risici med sig, både sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt, da de ofte transporterer olie og andre farlige kemikalie-laster.
Denne »Skyggeflåde« af gamle tankskibe udgør en potentiel trussel mod vores havmiljø og vores fiskeri.
Men hvor mange »skyggeskibe« eller ældre olietankere der årligt passerer gennem Storebælt, ligger lidt hen i det uvisse, der findes ingen officielle tal for dette. Men generelt er der en betydelig mængde skibstrafik i området. For år tilbage, gennemførte DanPilot næsten 8.000 transitlodsninger gennem danske farvande, herunder Storebælt og Øresund.
Man det er vigtigt at understrege, at disse »skyggeskibe« ofte opererer med slukkede transpondere eller de sejler under falske flag, hvilket gør det vanskeligt at spore og registrere deres præcise antal. Derfor er der ingen offentlig tilgængelig statistik over antallet af sådanne skibe, der passerer gennem Storebælt.
Risikoen for en oliekatastrofe kan derfor være overhængende
Et godt eksempel på hvordan olieudslip kan overskygge andre miljøindsatser, er »Deepwater Horizon-katastrofen« tilbage i 2010. Her udløste en eksplosion på en BP-olieplatform, i Den Mexicanske Golf, det største olieudslip i historien. Millioner af liter råolie strømmede direkte ud i havet og påvirkede ikke kun økosystemerne direkte, men også fiskeriet og turismen i hele regionen i mange år efter.
Ved en sådan miljø-katastofe ville mange af de lokale miljøreguleringer, såsom kontrol med landbaseret forurening fra landbrug, spildevand og næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra de kommunale rensningsanlæg og industrien – pludselig syntes irrelevante i forhold til de ødelæggelser, som et olieudslip ville medføre. Enormt mange fisk og fugle ville død, og vores havmiljø og strande ville blive ramt alvorligt og betydeligt i mange år, efterfølgende.
Det ville få katastrofale konsekvenser for vores havmiljø og vores fiskeri samt underminere årtiers arbejde med at regulere landbrugs-udledning, rense spildevand og beskytte biodiversiteten. Det ville være skønne spildte kræfter..
Det viser bare, hvor sårbare vi er over for sådanne hændelser, og hvorfor forebyggelse og kontrol med »skyggeflåden« er så forbasket vigtig.
Det internationale forsikringsselskab Allianz påpeger ligeledes i deres shipping-rapport for 2024, at manglende forsikrings-dækning for skyggeflåden øger risikoen for ulykker som grundstødninger og kollisioner. Da mange af disse skibe opererer under sanktioner, er de svære at spore, og det gør det vanskeligt for forsikringsselskaberne at vurdere deres reelle risikoprofil.
Manglende forsikring kan føre til omfattende skader, som både kan ramme havmiljøet og økonomien. Forsikringsselskabet Allianz understreger derfor behovet for at sikre, at alle skibe, selv de sanktionerede, har en vis forsikringsdækning for at reducere risikoen for alvorlige hændelser.
Foto: Wikipedia – denne tanker er ikke med i skyggeflåden.
Danmark bør være frontløber for kontrol og sikkerhed
For at tackle udfordringen med skyggeflåden bør Danmark overveje følgende tiltag:
- Øget overvågning og registrering – Danmark kan intensivere overvågningen af skibstrafikken gennem Øresund og Storebælt ved hjælp af avanceret radar- og satellitteknologi. Dette vil gøre det lettere at identificere og spore skygge-skibe.
- Sanktionering af ulovlige aktiviteter – Myndighederne kan samarbejde med internationale organisationer som IMO (International Maritime Organization) og EU for at indføre strenge sanktioner mod skibe, der opererer uden forsikring eller under falsk flag.
- Krav om dokumentation ved passage – Alle skibe, der sejler gennem danske farvande, kan pålægges at fremvise gyldig forsikringsdokumentation og overholde internationale sikkerhedsstandarder.
- Styrket internationalt samarbejde – Danmark bør arbejde tæt sammen med andre kyststater og forsikringsbranchen for at udveksle information om skyggeflåden og udvikle fælles retningslinjer for håndtering af sanktionerede skibe.
- Miljøberedskab og redningsplaner – Da risikoen for olieudslip og miljøkatastrofer er høj, bør Danmark styrke sit beredskab med moderne udstyr og træningsøvelser for at kunne reagere hurtigt i tilfælde af en ulykke.
- Bæredygtig fremtid for skibsfarten – Ved at tage disse skridt kan Danmark være med til at sikre en mere sikker og bæredygtig skibsfart, samtidig med at risikoen for miljøkatastrofer minimeres. Samarbejde mellem myndigheder, forsikringsselskaber og den maritime industri er nøglen til at tackle de udfordringer, skyggeflåden udgør.
»Det er helt afgørende, at Danmark og internationale aktører arbejder tæt sammen for at imødegå de udfordringer, som skibsfartens skyggeøkonomi udgør. Skærpet overvågning, bedre forsikringsvilkår og strammere regulering af farvande som Storebælt vil ikke kun beskytte vores havmiljø og fiskeri, men også sikre en mere ansvarlig global shippingindustri. I sidste ende er det i alles interesse at finde en balance, hvor økonomiske hensyn ikke går på kompromis med miljø- og sikkerhedshensyn.«
