To skotske trawlere fra Peterhead Castlewood FR 216 og Attain II PD 332 fangede hele deres kvote af torsk for 2011 i et træk i sidste uge.
Partrawlere fik en helt uventet og uønsket træk på over 1.000 kasser torsk, mens de fiskede efter hvilling og kuller på fiskepladserne ved Fair Isle i Nordsøen.
Trækket med de store torsk repræsenterede hele årets torskekvote for de to skotske trawlere.
“Fair Isle fiskepladserne er traditionelt forbundet med fangster af primært hvilling og kuller. Der er fisket i mere end 30 års i disse farvande, og jeg har ikke oplevet så store mængde af store torsk på disse fiskepladser.” siger skipperen på Castlewood.
I de seneste år har skotske fiskere iværksat en række tiltag med for at øge størrelsen af torskebestanden. Et af tiltagene har været at reducere flåden, og flåden er reduceret med næsten 200 fartøjer.
”At disse tiltag har virket, ses tydeligt, og som en konsekvens af det, skal den stærkt reduceret skotske flåde nu betale en helt uventet straf, som en følge af en hastigt voksende forskel mellem mængden af fisk og kvoter. Selv hvis det skulle være muligt at finde kvote, der kunne lejes i sidste uge, hvilket er usandsynligt, kunne det have kostet op til £ 1,40-£ 1,60 pr. kg, og med priser på £ 2 pr kg, på Peterhead fiskeauktion kan økonomien ikke hænge sammen.
Vi tog 100 kasser om bord og lod resten 900 kasser gå. Vi sejlede til Fair Isle for at fiske efter kuller og hvilling, og selv et slæb med 100 kasser torsk ville have været dårlig og frustrerende for besætninger på begge både, men 1.000 kasser?,” siger skipperen på Castlewood og fortsætter
“Det lader til, at den hurtigt voksende torskebestand skræmmer kuller og hvilling væk fra deres sædvanlige pladser. I fiskeriet har det altid været godt at holde en balance mellem arterne, men det er som om dette hælder i den forkerte retning nu. Der er et dårligt forhold mellem mængderne af de forskellige arter. Ingen fiskere ønsker at fange kønsmodne fisk, bare for at smide dem ud igen. Men dette problem vil først blive bedre, når kvoterne bliver bragt mere på linje med den mængde fisk der er i havet “.