Det konservative parti hævder, at de skotske fiskere oplever en indtægtsstigning, som følge af Brexit, men omvendt fastholder den skotske regering, at fiske-industrien trods dette, fortsat lider under de skadelige konsekvenser af Brexit.
Ifølge tal fra den konservative regering steg indtægterne med 27,4% for større fiskerbåde på 79 fod og derover i de første tre år frem til 2022. Disse skibe indbragte tilsammen 3,5 millioner pund (Dkr 30,1 mio) fra fangster i 2022 sammenlignet med henholdsvis 3 millioner pund (Dkr 25,8 mio.) i 2021 og 2,8 millioner pund (Dkr. 24.1 mio.) i 2019. Månedlig indtjening for disse skibe steg fra 2020 til 2022 fra 231.000 pund (Dkr 1,9 mio.) til 295.000 pund (Dkr. 2,5 mio.)
Mindre både mellem 33 og 79 fod oplevede også en stigning i den årlige indtjening fra 263.000 pund (Dkr. 2,2 mio.) til 370.000 pund (Dkr. 3.1 mio) i samme periode, og besætningerne på disse skibe så deres gennemsnitlige månedlige indtjening stige fra 22.000 pund (Dkr. 189.375) til 31.000 pund (Dkr. 266.847).
Den skotske regering mener modsat den konservative regering, at Brexit har medført store skader på fiskerisektoren, på trods af den tilsyneladende øgning af indtjeningen der har været. Omkostninger til handel og logistik, færre fiskerimuligheder og sværere adgang til arbejdskraft er blandt de negative konsekvenser der er sket, ifølge den skotske regering.
Det konservative medlem af parlamentet David Duguid roste de nye indtægts-tal og fremhævede ligeledes fordelene ved Brexit for fiskeriet. Han påpegede, at Storbritannien nu kunne forhandle aftaler, som en uafhængig kyststat og hævdede samtidig, at den skotske regering taler med en stærkere stemme ved forhandlingsbordet.
De skotske ministre fastholdt dog, at Brexit har haft en betydelig negativ konsekvens for det skotske fiskeri og fiskeindustrien og man pointerede atter fordelene ved igen at vende tilbage til det Europæiske Samarbejde (EU), netop for at mindske omkostningerne ved Brexit og sikre bedre beskyttelse af de skotske fiskeri-interesser.