Thyborøn Havns Fiskeriforening inviterer fredag den 24. juni til et seminar om energibesparelser med oplæg fra Teknologisk Institut, Thyborøn Skibssmedie og Gemba Seafood.
Ole Jakobsen fra Teknologisk Institut fortæller på baggrund af en lang række af energisyn på danske fiskefartøjer om erfaringerne. Hvilke områder skal man fokusere på? Hvor ligger der mulige besparelser?
Ole Kjærsgaard fra Thyborøn Skibssmedie fortæller om energieffektive trawlskovle.
Poul Tørring fra Gemba Seafood fortæller om det projekt, som firmaet har været tovholder på, omkring optimering af et eksisterende fiskefartøj med udstyr, der gør det muligt at spare på brændstoffet under fiskeri i Østersøen.
Seminaret begynder klokken 10.00 og ventes afrundet og afsluttet med en frokost omkring klokken 12.00. Mødet foregår i auktionscentret, Havnegade 15, 2. sal i Thyborøn.
Seminaret et det første af en række, der afholdes i en række fiskerihavne i Danmark. De næste møder afholdes efter sommerferien.
Det er Teknologisk Institut, der sammen med Danmarks Fiskeriforening, står bag seminarrækken. Projeketet støttes økonomisk af Fødevareministeriet og Den Europæiske Fiskerifond.