De hurtigt svømmende og mørkøjet sæler, er til stadig større gene og irritation for garnfiskerne i Nordsøen. Sælerne hærger nu også tæt på den engelske og skotsk kyst, hvilket koster både tid og penge for danske fiskere.
For at sætte dette problem lidt i perspektiv, så skriver avisen The Scotsman, at næsten 30 procent af Europas sæl-bestand lever
langs de skotske og engelske kyster. Det giver selvsagt store udfordringer for specielt garnfiskerne her.
Det kan kun bekræftes af fisker og skipper Dennis Birnbaum, der næsten dagligt, med konsumfartøjet »Rikke Høy«, slås med de fiske-spisende pattedyr. Sidste år skrev FiskerForum.dk, om netop garnbåden RI 244 »Rikke Høy«, der i februar måned 2019 fik en overraskende sæl-fangst i garnet ved oliefeltet Dan i Nordsøen. En fangst der skabte bekymring i besætningen, da man ikke tidligere havde set sæler så langt fra land.
Du kan læse hele artiklen i FiskerForum.dk »Overraskende sælfangst ved Dan-feltet i Nordsøen« her
Rikke Høy RI 244 med skipper Dennis Birnbaum har stadig voldsomme problemer og sværre kvaler med sælerne langt til havs – denne gang er det ikke 120 sømil fra den danske kyst, men ca. 70 sømil fra den britiske og skotske, hvor bestanden af skotske sæler, generer den jyske garnfisker ude på Aberdeen Bank.
Dovne og glubske sæler
»Dumme er de ihvertfald ikke,« kommer det fra den vestjyske fisker, der når garnene hives, indtil flere gang har observeret nysgerrige sæler, der med snuden over vandet, ivrigt følger med i hvor langt man er nået ombord og netop i det sekund de første fisk hives indenbords, så dykker sælerne. For kort tid efter, at dukke op med en fisk i munden, nærmest for at sige »tak for mad«. Så føler man sig lidt hjælpeløs,« understreger Dennis Birnbaum overfor FiskerForum.dk. »Sæler der udspekuleret og intelligent, altid udvælger de bedste og største fisk i garnene,« det giver panderynker og en noget flad fornemmelsen i baglommen, kommer det forklarende fra en trods alt smilende skipper på RI 244 »Rikke Høy«.
For selvom sælerne er direkte konkurrenter til fiskeriet, så syntes han alligevel det er ærgerligt, når man indimellem får en druknet sæl med op i garnene. Skipper på den vestjyske garnbåd, forstår da heller ikke hvorfor man ikke tillader landing af sæler. Det kunne være til produktion af fiskeolie eller fiskemel. Så kunne man da få lidt fornuftigt ud af besværet med de tyvagtige pattedyr, der ellers kun ses som en omkostning for fiskeriet.
Bekymrende adfærd fra sælernes side
Til FiskerForum.dk fortæller Dennis Birnbaum, at man tidligere kun så sælerne på relativt lavt vand, fra mellem 5 – 20 favne vand, men nu er det også normalt at finde de glubske og strømlinede sæler på hele 45 favne vand, hvilket er forholdsvis imponerende, da det svarer til over 80 meter vand. Der skal alligevel ydes noget af en sæl på de dybder, selvom man har målt en sæl til at dykke helt op til 200 meter under overfladen.
Sælerne er et dyrt bekendskab
»Vi fisker overvejende pighvar og havtaske på Aberdeen-Bank, hvor vi sætter ca. 1.400 hvar-garn over ca. 60 sømil. Trods afstanden fra land og imellem de banker hvor garnene sættes, så følger sælerne med. Ud af en fangst på ca. 500 kg havtaske og 3.450 pighvar er det ca. 90 procent af havtaskerne som bliver skambidt og spist. »I de fleste tilfælde er det kun hovedet der er tilbage når sælerne har været forbi, forklarer han. »Det giver ekstra arbejde, for en skambidt fisk tager forholdsvis-mæssigt længere tid at få ud af garnet, end en hel fisk – Tid er penge,« understreger Dennis Birnbaum overfor FiskerForum.dk. Tilsvarende mistede »Rikke Høy« ca. 5 – 10 procent af pighvarrene, da sælerne var i området. Her nappede de kun den bedste del af de største og mest værdifulde pighvar, hvilket gav et bundlinje-resultatet, der i princippet kunne være betydeligt bedre, end hvis sælerne ikke havde været der.
Men, som Dennis Birnbaum fortæller er det ikke hver gang man møder sælerne, men ofte og det er nu blevet mere almindeligt, at møde både spættet sæl og grå-sæl over hele Nordsøen. Derfor efterlyser han da også, som mange andre fiskere, en ordentlig forvaltningsplan for sælerne, så bestanden kan blive reguleret fornuftigt, med en afmålt fredning, der ikke får sæl-bestanden af både spættet sæl og grå-sæl, til uhindret nærmest at eksplodere i vækst. En ansvarlig regulering er svaret, når nu sælernes naturlige fjender ikke længere kan regulerer bestanden fornuftigt.
Som det ser ud nu er der ubalance, som der bør rettes op på snarest. Noget som politikerne skal handle på – »så vågn nu op og kom igang, før det er for sent,« lyder opfordringen fra den vestjyske fisker, der dagligt slås med problemet.
