Leveret og forfattet af AWISEE
For folk der ikke sejler kunne det lyde som lidt af en modsætning, at man har brug for internet ombord på sin båd. Byboere som ikke nødvendigvis plejer at sejle, kan have den lidt for romantiske opfattelse, at man da ikke skal være på nettet, når man er ude at sejle. Her handler det om at opleve naturen og være i nuet. Det kan have sin rigtighed i visse situationer, men ofte er virkeligheden en anden.
Sejlere af enhver karakter har nogle gange decideret brug for internet-dækning, mens andre ganske enkelt gerne vil have internet til rådighed ombord på båden som en ekstra form for adspredelse. Præcist som enhvert andet menneske i byen eller på landet. At man er på vandet, gør ikke nødvendigvis behovet for internet mindre. Men hvad skal man være særligt opmærksom på med hensyn til at etablere en internetforbindelse fra sin båd? Og hvordan skaber man den bedste forbindelse?
Hvor sikker skal internetforbindelsen være?
Som sejler kan man med fordel først og fremmest gøre op med sig selv om hvor stor en sikkerhed, man ønsker omkring sin internetforbindelse. Hvis man eksempelvis sejler tæt på land og fanger forskellige offentligt tilgængelige netværk og hotspots på land, så vil man løbe en risiko for at blotte sine delte oplysninger på et forkert netværk. Graden af sikkerhed er på sit minimum ved internet-surfing via tilfældige åbne netværk.
Søger man i stedet en sikrere løsning på sin internetforbindelse, så vil en VPN forbindelse kunne skabe det fornødne værn om dit privatliv. Via en sådan forbindelse vil din data blive krypteret, således at ingen kan læse med eller opfange din delte personlige data på land eller over vand.
Vælger man i stedet at surfe via offentligt tilgængelige hotspots og netværk, så bør man som minimum sørge for ikke at dele alt for personfølsom data, som eksempelvis bankoplysninger, CPR-numre etc.
En tredje mulighed for at værne mere om private anliggender til søs kan også være i oprettelsen af små private netværk. Dem kan især fiskere have glæde af, når de kommunikerer indbyrdes på havet.
Forskellige faktorer som spiller ind på valg af udstyr
Det er ikke uden betydning, hvilken funktion dine sejlture har, eller hvor hen du sejler. Faktisk afgør disse faktorer præcist det udstyr, du bør investere i for at etablere internet ombord på båden.
Du kan overordnet set etablere internetforbindelse via tre måder:
• Wi-Fi eller mobilt netværk via master på landjorden.
• Wi-Fi eller mobilt netværk via master på landjorden men med ekstra antenne ombord.
• Internet via satellit.
Wi-FI eller mobilt netværk via master på land
Wi-Fi eller mobilt netværk via master på landjorden fungerer ganske enkelt på samme måde, som hvis du var på land. Du benytter din mobiltelefon eller din laptop på båden til at fange en mast, der kan aktivere din telefons indbyggede mobile bredbånd. Har du Wi-Fi slået til på laptoppen eller telefonen, vil du som nævnt også kunne fange flere hotspots og gratis Wi-Fi netværk på land, eller det netværk, der eventuelt hører til den havn, hvor du har lagt til. Wi-Fi og mobilt bredbånd via master på landjorden kræver, at du enten opholder dig i havnen eller at du sejler indenfor en vis afstand til land.
Wi-FI eller mobilt netværk via ekstra antenne
Sejler du lidt længere ud på havet og får mindre kontakt til landmasterne, vil du kunne genetablere forbindelsen ved et tilkøb af en ekstra antenne. Denne monteres på båden og giver dig muligheden for at skabe et ekstra trådløst netværk fra båden. På den måde vil du kunne skabe et stærkere signal og bedre opfange masterne på land.
Internet via satellit
Hvis du sejler så tilpas langt ud på åbent hav, at landmasterne ikke længere er indenfor signal-rækkevidde, så er der brug for en satellit-forbindelse. Her er vi så også ude i den absolut dyreste internetforbindelse til søs. De minder lidt om en TV-parabol og kan indstilles til automatisk at dreje sig efter det bedste satellit-signal. Internet via satellit er dog en dyr affære, da prisen pr hentet GB er radikalt dyrere end almindeligt internet.
Vejrforholdene har afgørende betydning for signalet
Næsten uanset hvilken internetforbindelse man etablerer ombord på en båd, så vil vind og vejr altid have en afgørende indvirkning på signalet. Man anslår, at den mobile internetdækning vil blive svækket, når du bevæger dig godt 7-10 km væk fra land. Men dårlige vejrforhold vil til enhver tid sænke denne distance yderligere, fordi signalet vil blive forstyrret på sin vej gennem det dårlige vejr.
Vi kan altså konkludere, at en god internetforbindelse til søs ikke blot afhænger af hvor langt ud på havet man skal sejle. Vejrliget spiller også en afgørende rolle, ligesom man altså også skal gøre sig sine overvejelser, om man ønsker at tilføje ekstra-udstyr i form af en ekstra antenne for at styrke signalet. Der er absolut ingen grund til at investere i en ekstra antenne, hvis man aldrig forlader kysten. Omvendt skal der måske tænkes i større budget og satellit, hvis turen går langt ud på åbent hav og internetforbindelsen stadig er et must.
Sidst men ikke mindst er det nye 5G netværk så småt ved at blive rullet ud i Danmark. Det bør på sigt også øge kvaliteten og dækningen af internetforbindelsen til søs.