Russisk fiskeriaftale mindre attraktiv for Grønland

Russisk fiskeriaftale mindre attraktiv for Grønland

Trods et mindre godt forhandlingsresultat omkring fiskeriaftalen mellem Grønland og Rusland, bakker Grønlandsk Arbejdsgiverforening aftalen op.
Derimod kritiserer KNAPK (Kalallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Katuffiata) aftalen for at udelukkende at være til Ruslands fordel. Efter deres beregninger skulle det dreje sig om helt op til 16 mio. kroner.
Grønlandsk Arbejdsgiverforening har valgt at se på fordelene og i det lange perspektiv i stedet. Det der helt åbenlyst giver ubalancen, er hellefisk der på meget kort tid er steget markant i pris i forhold til torsk.

Aftalen giver også know-how indenfor vores torskefiskeri med filettrawlerne, et know-how man kunne frygte helt ville glide os af hænde. Dog ser bestanden af torsk ud til nu at vokse igen og har dermed stor betydning for os, siger Henrik Leth som formand for Grønlandske Arbejdsgiverforening. Forhold som omkostninger og udgifter, i de forskellige former for fiskeri, spiller også i høj grad ind, siger Henrik Leth

Vi medgiver selvfølgelig KNAPK at den aktuelle aftale kunne være meget bedre Derfor bør vi også tilstræbe en bedre balance i de kommende forhandlinger, siger Henrik Leth fra GA, som ikke på forhånd vil udelukke en opsigelse af aftalen.

Dog ser fordelene ved aftalen større ud end ulemperne og aftalen er efter GA departementets vurdering af stor værdi for begge parter og at kvotebyttet for 2013 er acceptabelt for Grønland.

Kilde: Sermitsiaq.ag
FiskerForum.com