Arbejdet på det russiske værft, Nevsky Shipyard i det sydlige St. Petersburg, er startet på nybygningen af to højteknologiske forskningsfartøjer til Ruslands Føderale Fiskeriagentur. Yderligere otte sådanne havforsknings-fartøjer er planlagt til levering i de kommende år.
Landbrugsminister Dmitry Patrushev og lederen af det Føderale Agentur for Fiskeri Ilya Shestakov samt direktøren på værftet, var forleden til køllægningsceremoni for to 54 meter lange og 13,60 meter brede forskningsfartøjer, som forventes at blive blandt de mest avancerede havforsknings-skibe i verden.
De to ny havforskningsfartøjer er begge opkaldt efter berømte russiske videnskabsmænd, professor Pyotr Moiseev og professor Anatoly Elizarov. Begge er fremragende videnskabsmænd, der har ydet et væsentligt og et stort bidrag til udviklingen af Ruslands fiskeri-teknologi og videnskab.
Ifølge den russiske landbrugsminister Dmitry Patrushev vil de nye fartøjer blive flagskibene for fiskerflåden og for den videnskabelig forskning på fiskeri-området. Han forklarer videre, at staten vil fortsætte med at støtte udviklingen af den videnskabelige forskning, med yderligere otte sådanne moderne havforsknings-fartøjer, der alle er planlagt til levering i den nærmeste fremtid.
De nye fartøjer forventes at løfte forskningen til et helt nyt niveau. Øge kapaciteten til at søge efter kommercielle fiskebestande og hjælpe med de videnskabelige prognoser til at etablere fiskeri-grænser.
»Takket være præsidentens beslutning bygges der nu for tiden omkring hundrede fiskefartøjer. Men fiskeindustrien kan ikke eksistere uden en videnskabelig flåde, den kan ikke leve uden ressourceforskning,« forklarer Ilya Shestakov og fortsætter. »Hvis der ikke træffes passende beslutninger om, hvordan kvoter skal tildeles, så vil fiskerne det næste år ikke kunne gå på havet. Så nybygningen af disse to havforskningsfartøjer, er overordentlig vigtig og meget betydningsfuldt.
De nye forsknings-fartøjer er designet til støjsvag drift og med en fald-køl, til at sænke instrumenteringen under overfladestøjen. De vil være i stand til at transportere omkring 26 besætningsmedlemmer og videnskabsmænd, med mulighed for at blive på havet, helt op til en måned ad gangen, uden landgang.
Havforsknings-fartøjerne rummer hvert et operationscenter, et hydroakustisk laboratorium, dæksfaciliteter til håndtering af trawlredskaber og opstilling af pejleudstyr lodret, våde og tørre laboratorier, en række opmålingssystemer og faciliteter til indsættelse af ROV’er samt køle- og kølelager.
Bov-sektionen har plads til to 20 fods containere, hvilket gør det muligt at placere ikke-standard laboratorier om bord til specifikke operationer.