Formand Niels Kristian Nielsen (Niller) har i dag meddelt det lokale medie NordsøPosten, at der foretages en rokade i Hirtshals fiskeriforenings bestyrelse.
Det sker efter Elin Tindskard har afløst fisker Jan Woller på posten som næstformand i Hirtshals Fiskeriforening.
Rokaden er i øvrigt ikke udtryk for nogen som helst politisk kursændring, men handler alene om det praktiske, lyder det fra formanden for Hirtshals Fiskeriforening Niels Kristian Nielsen.
Elin Tindskard er reder og ejer af fiskefartøjet HG 281 Elin, som er baseret i Hirtshals. Hun er en aktiv del af fiskeribranchen og har fokus på at udvikle bæredygtige og effektive metoder til fiskeri.