Dette spørgsmål stiller de to Masterstuderende på Norges Fiskerihøjskole ved Norges arktiske universitet, Anette Walle og Camilla kvitberg, i debatten om hvorvidt seismiske undersøgelser har en negativ effekt på fisk.
Kan de seismiske undersøgelser til havs, være skyld i nedsat eller i værste fald, helt mistet hørelse hos fiskene, og hvilke konsekvenser har det overfor fiskene og fiskerne. Er der målt mindre fangster og tabt indtjening for fiskerne og er det bevist, at fiskene søger væk til andre havområder, når der foretages seismiske undersøgelser. Det sidste har de norske fiskere påpeget igennem en længere årrække.
Undersøgelser har allerede påvist, at adfærden ændres hos fisk, når der foretages seismisk-skydning under vand. Mindre kendt er det måske, at dette også kan forårsage fysiologiske skader hos fisken. Der forskes endnu på dette område, men foreløbige resultater bekræfter forskernes frygt, at fiskene får skader både i det indre øre og en medfølgende forringet hørrelse.
Hørelsen er helt afgørende for fisk, specielt for dem der lever i mørke. Her vil lydbølger være yderst vigtige og direkte livsnødvendige informationer for fiskene, der helt er afhængige af disse oplysninger. Oplysninger der fortæller om et rovdyr er i nærheden eller kan lokalisere føde eller finde en mage i yngleperioden.
Det norske Havforskningsinstitut har nu fået tildelt omkring 8 millioner Nkr. fra Det norske Forskningsråd, til at undersøge hvilken indvirken og konsekvenser seismiske undersøgelser har på især torsk i gydeperioden.
Du kan læse hele artiklen af Anette Walle og Camilla Kvitberg fra Norges Fiskerihøjskole her