Efter en søndag med middelmådigt fiskeri efter torsk i Østlige Østersø, tog mandskabet på den bornholmske trawler R161 »Christina Michelle« fra Nexø, med skipper Mathias Stark ved roret, revanche mandag med et enkelt dobbelt-slæb på ikke mindre end 40 tons torsk.
Trawleren fra Nexø har ellers allerede haft et rigtig godt fiskeri i år 2017, med pæne fangster af torsk. Fangster som i januar gav ca. 4500 kasser, med en februar måned med lidt færre torsk. En februar som sædvanligvis også betegnes som den dårligste måned, men alligevel nåede fiskeriet her op på ca. 3000 kasser og den følgende måned stigende til ca. 5000 kasser og afslutningsvis inden sæsonen går på helt på hæld ca. 5500 kasser i april til dato. Så Mathias Stark klager ikke ligefrem over fiskeriet.
Besætningen på fire tog afsted fra Nexø Havn lørdag aften og satte kurs og fart til området i Østlige Østersø hvor de polske boreplatforme ligger, ca. 130 mill øst for Bornholm. Et område der ifølge skipper Mathias Stark, normalt giver et godt afkast. Hvilket han så sandelig også fik ret i.
Fangsten landes i Polen, først og fremmest fordi Polen ligger tæt på fiskefeldtet og forbi tid er penge, der sammen med en lidt højere afregningspris på torsken, har fået skipper til at foretrække landinger her og ikke i Danmark.
Store mængder torsk i Østersøen
Så biologernes og de grønnes klagesang om en vigende torskebestand i Østersøen, finder fortiden ikke genhøre hos hverken besætning eller skipper ombord på R 161 »Christina Michelle«. Dette til trods, medgiver skipper, at der i perioder ændres lidt i fiskemønstret, da de gode fiskepladser indimellem flytter sig. »Men sådan har det jo altid været,« fortæller den bornholmske skipper videre og når lige, på den lidt usikre telefonlinje til FiskerForum, at fortælle at fiskeriet rigges om til Nordsøen efter hummer, fra sidst i maj/juni til slutningen af oktober/november.
Når fiskeriet efter torsk sluttes her i starten af maj måned, skal R161 »Christina Michelle« en tur på værft ved stålkajen i Skagen, hvor Nordtek tager den bornholmske trawler kærligt under behandling. Nordtek skal foretage reparations- og vedligeholdelsesarbejde på trawleren samt udskiftning til pumper ombord. Installation og div. reparationer er sat til at vare ialt fem uger.
FiskerForum.dk