Bornholmske Ocean Prawns stifter og mangeårige chef træder tilbage og overlader ledelsen af én af verdens største leverandører af bæredygtige og MSC-mærkede rejer og hellefisk til sine sønner, Daniel og Martin barslund.
Beslutningen blev faktisk allerede taget sidste år, da 99 pct. af Ocean Prawn’s aktiver blev overdraget til stifteren Kristian Barslund Jensen’s to sønner Daniel og Martin Barslund. Hvor Martin i dag er en del af bestyrelsen i Ocean Prawn, mens Daniel nu for den store opgave med at løfte firmaet efter sin far ved at stå i spidsen for den bornholmske fiskekoncern.
Officielt er Kristian Barslund nu stoppet som topchef i den fiskerivirksomhed, som han selv har opbygget siden midt i halvfjerdserne. Den nu 71-årige Kristian Barslund vil dog fortsat have sin daglige gang i virksomheden, som arbejdende bestyrelsesformand i rejekoncernen.
Hvorfor netop nu?
Selv siger Kristian Barslund om generationsskiftet til netavisen Finans.dk, »Vi har valgt at gøre det nu, fordi det var et passende tidspunkt. Jeg er helt tryg ved, at Daniel tager over nu,« siger Kristian Barslund Jensen til beslutningen om at træde tilbage fra den daglige ledelse og fortæller videre til avisen, at det er en drøm, der nu bliver til virkelighed.«
Den nye direktør for den bornholmske rejekoncern fandt hurtigt ud af, at han ikke skulle være fiskeskipper på havet, men at han istedet skulle være det på land, hvor han fremover vil arbejde ihærdigt på at udvikle Ocean Prawns fra landsiden. Daniel Barslund har i en årrække være adm. direktør for Svaneke Bryghus, der har Barslund-familien som hovedaktionær.
Det bliver på papiret til et skifte i direktionen, men far og sønner, vil stadig have deres daglige omgang på kontoret i Nexø og efter sønnernes mening bliver der derfor ikke tale om en voldsom nedtrapning for deres far, der efter eget ønske vil følge firmaets største investering i 20 år til dørs.
Overfor Finans.dk henviser Kristian Barslund selv til byggeriet af Ocean Prawn’s nye rejetrawler til 400 mio. kr., en topmoderne rejetrawler tegnet og beregnet af skipsteknisk i Norge og som nu er under opførelse ved det tyrkiske værft Tersan Shipyard. skibet vil kunne laste 1.200 tons rejer og vil have en længde på 82,3 meter og 18 meter i bredden. Besætningen er sat til 35 mand.
Ocean Prawns er en bornholmsk rejekoncern med mere end 40 års fiskerierfaring fra de arktiske vande, hvor der fiskes MSC-mærkede rejer og hellefisk. Men det er også et livsværk, hvor fiskeskipper og medejer Kristian Barslund Jensen har oplevet fiskeriets udvikling og selv har stået på broen som skipper i de stormfulde, kolde og isfyldte farvande ved Canada, Grønland, Nordnorge og Svalbard.
Ocean Prawns-koncernen har en lang række virksomheder under sig, som beskæftiger sig med andet end fiskeri. Heriblandt Svaneke Bryghus, Bornholms Ismejeri og ejendomsselskaber, skriver Finans.dk videre. Ocean Prawns kom ud af 2020 med en omsætning på 659,6 mio. kr. og et overskud efter skat på 54,9 mio. Virksomheden beskæftiger knap 200 ansatte.