Blackout og forskubbet last satte størrer redningsaktion igang
Det norske “FVN.no” og “Lister24.no” kunne idag berette om en redningsaktion hvor det danske fiskefartøj Gitte Henning var kommet i problemer 4 sømil syd for Lindesnes i Norge.
Klokken 14.21 – kontaktede Gitte Hennings besætning redningstjenesten på telefonen, hvor meldingen lød på blackout på hele skibet og slagside da lasten havde forskubbet sig. Grundet blackoutet havde Gitte Henning heller ingen motorkraft skriver FVN.no
Der var otte besætningsmedlemmer på Gitte Henning – og straks da meldingen indløb afgik både redningsbåden Ægir fra Farsund og slæbebåden BB Connector fra Kristiansand mod positionen.
To civile fartøjer som var i området afgik straks mod havaristen, og forblev her til redningsfartøjerne kom til positionen.
Skibets ejer Henning Kjeldsen fortæller til FiskerForum at hele sagen nu ikke var så dramatisk endda, blackoutet opstod da et filter som ikke kørte korrekt, grundet batteriet som drev filteret var stået af. Da skibet grundet blackoutet var uden fremdrift drev skibet kortvarigt for vind og vejr, hvorved lasten forskubbede sig.
Men heldigvis har vi nogle meget dygtige folk i maskinen, de fik heldigvis filteret op at kører hurtigt igen, hvorved vi fik genetableret kontrol og manøvredygtighed over skibet. Resten var udelukkende et spørgsmål om at få trimmet lasten på plads igen, slutter Henning Kjeldsen, som atter udtrykker stor tilfredshed med en meget dygtig besætnings hurtige og resolutte indsats i en skarp situation.
Klokken 16.27 afblæstes aktionen – hvorefter Gitte Henning fortsatte mod danmark for losning.