Tre fjerdedele af kvoteandelen menes opfisket.
De danske fartøjer, som i 2011 fisker tobis på rationsvilkår har på nuværende tidspunkt fisket mere end 70% af den tildelte kvote.
Der er afsat 16.100 tons til fordeling blandt rationsfartøjer – og optalt d. 18. maj var der landet 11.571 tons, svarende til knap 72% af den samlede mængde. Da der også er landet en del tobis de seneste dage, må det forventes, at mere end tre fjerderdele af kvoten nu er opbrugt.
Rationsfiskeriet drives overvejende af mindre fartøjer, som fisker i kystnære områder. De enkelte fartøjer må lande op til 100 tons pr. kalender uge.