Der er indehaveren af Hvide Sande Båd og Motorservice, Erik Nielsen, ved Æ gammel Havn i Hvide Sande, der igennem en årrække har videreudviklet og fabrikeret en unik diesel pumpe til krævende opgaver.
Under type skiltet 20 SWP Yanmar pumpe, gemmer sig hundredvis af arbejdstimer i optimering og finjurstering af denne nød- og brandpumpe til opgaver, hvor det ekstreme er dagligdag.
Markedet oversvømmes af billige pumper fra østlandene og asien, men teknologien og håndværket samt serviceringen af en pumpe, desværre ikke altid følger med disse pumpetyper, som man knapt kan udtale navnet på og heller ikke kan påregne, at få faglig og kvalificeret hjælp til at benytte korrekt.
Fleksibel en-mandspumpe
Det er måske netop derfor, at Erik Nielsen har succes med at sælge sine specialudviklede pumper, til det professionelle marked. Et marked der kun efterspørger kvalitet, for netop at sikre sig mod man pludselig står med en opgave, som ikke kan løses, fordi udstyret er gået ned.
Kunderne spænder da også til alt lige fra redningsvæsen og entreprenørbranchen og over til virksomheder indenfor skades-service og til Civilforsvaret. Men mulighederne er tilstede og løsningen af arbejdsopgaverne er mulige, så det er kun fantasien, der sætter grænserne.
Ergonomisk og stabiliserende pumpestativ i rustfri
Motorpumpen er dieseldrevet 4,8 Hk Yanmar motor, med et kunststof pumpehus med 2” ind og udgang. Den suger uden problem 830 ltr pr. minut og har en løftehøjde på 32 meter og en sugehøjde på 8 meter. Den afgiver 3,2 bars tryk og vejer samlet, med transport stativ i rustfrit stål 37 kg.
Funktionel og brugervenlig egenproduktion
Den håndteringsvenlige pumpe, giver nem opbevaring med det praktiske firkant-stativ, som er gribe-venligt og med rette lige linjer, gør tilgangen til pumpen, uanset hvor og hvorhenne der arbejdes, til en leg. Stativet giver ligeledes, under manuel flytning, et ergonomisk ”ind til kroppen” løft og man belaster derfor ikke unødigt rygmuskulaturen.
Så har man en pumpeopgave eller skal man blot have et nødberedskab stående, så er her en fin lille transportabel motor med pumpehus, til løsning af de mange opgaver hvor vand skal flyttes.