Det er lidt den omvendte verden, når vores fiskeriminister ikke som han burde have gjort, først involvere de berørte parter, i dette tilfælde fiskerne, i en så altafgørende og væsentlig beslutning for deres erhverv og fremtidige virke, at forbyde al trawlfiskeri i bælterne. Men istedet er det aftalt i finanslovsforhandlingerne med partierne til venstre for midten, Et forbud som ingen – som i absolut ingen – havde set komme.
Fiskeriministeren har åbenbart læst for meget af filosoffen Søren Kierkegaard, der med sit meget berømte citat »Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns.« har fortolket det lidt anderledes – for det betyder ikke, at først indfører man en lov helt uden om dét fiskeri-erhverv der bliver berørt af det, for efterfølgende at få samme erhverv til at »rette ind« – sådan fungerer et anstændigt demokrati ikke.
Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) er da også blevet kaldt i samråd, i Miljø- og Fødevareudvalget (MOF), omkring trawlforbuddet i Bælthavet.
Det er venstrepolitikerne Erling Bonnesen (Venstres Fødevareordfører) og Torsten Schack Pedersen (Venstres fiskeriordfører) der har bedt ministeren i samråd og stillet spørgsmål til beslutningen om at indfører trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet.
Ifølge Danmarks Fiskeriforening’s medie Fiskeritidende.dk, lagde venstres Erling Bonnesen ud med at spørge ministeren; Hvordan skal et forbud mod trawl redde fiskeriet lokalt i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet, når fiskerne her i forvejen er hårdt ramt af lukkeperioder, sæler, skarv og regulering samt andre udfordringer?
Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) tog ifølge Fiskeritidende.dk herefter ordet: »Mange politikere og grønne organisationer er optaget af havmiljøet, biodiversitet og fiskebestandene. Og på den anden side er der fiskerne, der er bekymrede for deres erhverv. Forskning viser, at bundslæbende redskaber skader bunden og havmiljøet. Resultatet er færre bundlevende dyr. Derfor mener jeg, at indførelsen af uforstyrrede områder er afgørende for, at der også fremadrettet er ressourcer i havet og dermed også fisk.
Fiskeriministeren tillægge ikke fagligheden nogen vægt
Det skinner tydeligt igennem med dette svar fra Prehn (S), at for det første tror vores minister mere på miljøorganisationerne og deres skrivebords-biologer, end på de maritime eksperter som DTU og fiskerne selv. DTU beskriver ellers ordret i et notat til Folketinget – »Et totalt forbud mod bund-trawling forventes ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle, med mindre det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber.« Forbuddet i Bælthavet gælder ifølge Fiskeriministeren kun trawl-fiskeriet og ikke andre fiske-metoder, selvom DTU netop i sin skrivelse påpeger, at det skal suppleres med restriktioner på brugen af andre fiskeredskaber også.
Samtidig vender den socialdemokratiske fiskeriminister Rasmus Prehn beslutningsprocessen på hovedet, for man indfører trawlforbud i Bælthavet uden først at involvere de berørte parter, som fiskerne. Hertil svarede ministeren, at der er en løbende dialog med de forskellige fiskeri-organisationer, som Danmarks Fiskeriforening (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), hvor der er mulighed for at tale om sagerne. Punktum – uden direkte at sige at de overhovedet er blevet hørt i denne sag. Det fremgår videre i ministerens »forsvarstale«, at han da gerne ville have haft fiskeri-organisationerne inde over, inden beslutningen blev truffet – altså man havde ikke informeret fiskeriets organisationer om dette pludselige forbud mod trawl-fiskeri i Bælthavet. Men det har nok været betimeligt og belejligt for ministeren, lige at nævne denne mulighed, uden at benytte sig af den.
»Undskyldningerne« fra ministeren’s side gik også på, at der har været et stort politisk pres for trawl-fri zoner. Beslutningen blev truffet i forbindelse med finanslovs-forhandlingerne og nu vil fiskeriministeren gerne implementere beslutningen, og her er det, som han understreger, (red. måske lidt sent), altid fornuftigt at inddrage de relevante organisationer.
Rasmus Prehn (S) burde måske istedet lytte til brugerne af havet og dets forskere, der i denne sag om et totaltforbud mod trawlfiskeri, ikke er helt enige. Ministeren for fiskeriet, burde også kunne forudse konsekvenserne af dette, for man flytter blot problemet. Begrænses eller forbydes trawlfiskeriet i ét område, så flytter det istedet hen til områder hvor der i forvejen trawlfiskes, så aktiviteten og trængslen her øges, men den kan også søge hen til hav-områder, der ikke tidligere har været trawl-fisket og så har man, hvis man følger ministerens logik – jo skabt et nyt problem.
