Fremover skal alle fartøjer selv indkøbe den nødvendige kapacitet, uanset om fartøjet måler mere eller mindre end 15 meter.
Det har tidligere været muligt for fartøjer på over 15 meter ved om-måling at kunne søge om kapacitet af Fiskeristyrelsen.
Ændringen skyldes, at styrelsen ikke har ledig kapacitet at tildele. Den ledige kapacitet er nu i stedet placeret i kapacitetsfonden, og reserveret til yngre fiskere.