Lokal politiker med hånden på kogepladen er ikke glad for fiskeriaftalen

Fiskeriaftalen »Ny kurs for dansk fiskeri« markerer et opgør med tidligere praksis og har som mål at forbedre havmiljøet samtidig med at sikre en fremtid for det danske fiskeri. Aftalen betyder, at der oprettes nye trawlfri zoner i blandt andet Bælthavet, Kattegat og Isefjord. Det skal give havets bundliv bedre betingelser for at komme sig og styrke biodiversiteten i områder, der hidtil har været præget af bundslæbende fiskeri.

For fiskerne betyder aftalen både forandringer og støtte. Nogle vil miste adgang til fiskeriområder, men til gengæld får de økonomisk kompensation og mulighed for støtte til omstilling – enten til andre fangstmetoder eller til at forlade erhvervet frivilligt. Der etableres samtidig et nyt Fiskeripartnerskab og et videnscenter, der skal hjælpe fiskeriet over i mere skånsomme og fremtidssikrede løsninger.

Du kan læse hele fiskeriaftalen her»Ny kurs for dansk fiskeri« læs den her

Inden aftalen var indgået i folketinget, havde venstres byrådsmedlem på Langeland, Ulrik Kølle Hansen, der selv er erhvervsfisker og ejerleder af flere fiskerirelaterede selskaber, som Andelsfisk Bagenkop ApS og Fiskeriselskab Cecilie ApS, med hjemsted i Bagenkop, arrangeret et politisk møde om fiskeriets fremtid i Bagenkop, sammen med folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) og borgmester Tonni Hansen (SF) samt Allan Buch Fiskeriteknolog og formand for Bælternes fiskeriforening og næstformand i DFPO.

Emnet er alvorlig, for fiskeri-aftalen skal balancerer på en knivsæg mellem en grøn ambition og en social afvejning, som gerne skal sikre, at fiskeriet også i fremtiden har en plads i Bagenkop. En nærmest umulig opgave ud fra de udstukne præmisser.

Selv forklarer Ulrik Kølle Hansen, at udgangspunktet for mødet var svært. For den nye fiskeriaftale, som netop er indgået med et bredt flertal i folketinget, rammer fiskeriet dybt i Bagenkop.

Fiskeren og politikeren fra Bagenkop henviser til, at man i aftalen forbyder trawlfiskeri i Bælthavet og i dele af Kattegat. Det må ikke længere finde sted og det gør ondt. Ikke bare fordi det er et erhverv – men fordi det er dét, vi og vores familier har levet af i generationer. Det er ikke bare et job, det er en livsform og en identitet, forklarer Ulrik Kølle Hansen.

Med aftalen ser det desværre ud til, at fiskeriet slutter for vores vedkommende i Bagenkop, siger Ulrik Kølle Hansen i sit oplæg og fortsætter, når reglerne for trawlforbud træder i kraft. Det er en kæmpe omvæltning, både menneskeligt og økonomisk, specielt for dem af os, der havde regnet med at blive på havet resten af livet.

Men som Ulrik Kølle Hansen selv påpeger, så erkender han, at der under mødet, trods parti-skel, at der var en vis lydhørhed fra deltagernes side på mødet. De ville lytte – også selvom vi ikke var enige. Der var forståelse for, at vi – de berørte fiskere og familier – skal kunne komme ud af erhvervet på en ordentlig måde. Uden økonomisk ruin. Og med muligheder for omskoling og ny beskæftigelse.

Det er vigtigt for mig at understrege:

• Forligsparterne må tage stilling til de kvoter, vi ejer og har købt.
• Og man bør spørge sig selv ærligt: Hvad er konsekvensen af at fjerne et helt erhverv?

Det her handler ikke kun om fiskeri – det handler om hele lokalsamfund, om Bagenkop og om mennesker, der nu står i uvished.

Ulrik Kølle Hansen slutter sit indlæg, »Jeg er ked af det. Men jeg kæmper videre. Tak til dem, der ville lytte.«

fb opslag fra Ulrik Kølle Hansen