Udenrigsministeren for Danmark Anders Samuelsen fra Liberal Alliance og Udenrigsministeren Jacek Czaputowicz fra Polen har under et møde i Bruxelles underskrevet aftalen om den martime grænsedragning i Østersøen.
Enigheden om den historiske delingsaftale mellem de to lande blev opnået tidligere i efteråret, som annonceret ved en fælles pressemeddelelse den 1. november 2018.
Danmarks Udenrigsminister, Anders Samuelsen:
»Jeg er meget tilfreds med den historiske underskrift vedrørende den maritime grænsedragning mellem Polen og Danmark. Vi har nu afsluttet forhandlingerne, som startede for mere end 40 år siden, og har taget første skridt til at formalisere aftalen. Dét er gode nyheder og viser vores fælles vilje til at løse vanskelige spørgsmål gennem forhandlinger.«
Polens Udenrigsminister, Jacek Czaputowicz siger også om underskrivelsen, at den markerer en vigtig dag i det bilaterale forhold. Den viser, at gennem engagement, tillid og gensidig respekt kan afslutte selv langvarige udeståender og med et godt resultat. Og han er overbevist om at begge lande kan afslutte deres interne processer inden længe, således at aftalen kan træde i kraft.
Traktaten vil nu blive genstand for de formelle godkendelses-procedurer (ratifikation) i begge lande, som er nødvendige for, at traktaten kan træde i kraft.
Kilde: udenrigsministeriet FiskerForum.dk