Plankton, der er en fællesbetegnelse for de oftest små og encellede organismer de lever frit i havets vandsøjle, er fundamentet for alle havets fødekæder og står for halvdelen af klodens primærproduktion.
Men samtidig optager de små organismer en stor del af den Co2 der findes i atmosfæren. Plankton i havet konsumerer lige så meget CO2, som planterne på landjorden, og spiller derfor en væsentlig rolle i klodens kulstofkredsløb og klima.
Havet opsuger allerede i dag en stor del af de drivhusgasser, som vi mennesker udleder. Det sker bl.a. takket være »den biologiske pumpe«, hvor havets små organismer er med til at sende CO2 mod havets bund, det skriver Videnskab.dk på baggrund af forårets ekspedition med havforskningsskibet »Meteor«, der med 28 forskere, ledet og koordineret af DTU-Aqua, deltog i projektet Euro-Basin der havde fokus på to hovedområder, mikroorganismer (dvs. virus, bakterier og encellet dyreplankton) samt krill (lyskrebs).
Når forårets solstråler når igennem havoverfladen, sker der en opblomstring af alger i Nordatlanten, hvor opblomstringen typisk varer to til tre uger. En opblomstring der er så stor, at man kan se dem fra rummet, som store grønne alge-områder i det ellers meget blå ocean.
Disse alger sætter gang i klodens Co2-dræn, den »biologiske pumpe«, som fjerner CO2 fra atmosfæren og sender det ned på havets bund. Her bliver det lagret permanent og kan således ikke længere virke som drivhusgas og bidrage til klimaændringer.
I Nordatlanten har man anslået, at opløst organisk kulstof kan opholde sig i 4.000 til 6.000 år, før det bliver nedbrudt eller begravet i havbunden, dvs. det er så godt som trukket ud af jordens CO2-regnskab.
