I et større DTU Aqua projekt har man netop udsat 10.000 pighvaryngel i Limfjorden.
De små fladfisk på mellem 8 og 10 centimeter er udstyret med et lille orange mærke med et nummer, så DTU Aqua, der står for udsættelsen, kan følge deres færden og derved opnå en større viden om hvorledes pighvarreren opfører sig i fjorden.
Det er første gang i tyve år man laver en udsætning af pighvar i Limfjorden. De blev sat ud på lavt vand med rent sandbund ved Feggesund og Hvalpsund i Limfjorden.
DTU Aqua håber på en masse ny viden om pighvarrerne i Limfjorden. Om de bliver i fjorden eller søger mod Nordsøen eller Kattegat samt hvor hurtigt fiskene vokser.
Fiskerne opfordres til at underrette forskerne, når man fanger en af de mærkede fisk.
Fakta
Der er sat pighvar ud i de indre danske farvande siden 1991. De sidste udsætninger af pighvar blev foretaget tilbage i 2010, hvor der blev sat 7000 u mærkede pighvar ud i Begtrup Vig i Århus bugten og ved Elsegaarde øst for Djursland med 6000 u mærkede pighvar.