Ph.d. Nina Overgaard Therkildsen fra DTU Aqua, modtager Young Researcher Award.
Ved hjælp af de nyeste teknikker inden for genom-forskning, har Nina Overgaard undersøgt, i hvilken grad torsken vil være i stand til at tilpasse sig ændrede klimaforhold.
DTU Aqua-ph.d. Nina Overgaard Therkildsen blev hædret ved ph.d.-festen på DTU fredag den 25. oktober 2012. Prisen hun modtog, uddeles til unge forskere, der har gjort en ekstraordinær indsats og i sit virke har bevist at der er et stort potentiale for yderligere udvikling.
Nina Overgaard fik prisen for sin ph.d.-afhandling “Insights from the past. Retrospective monitoring of genetic variation in Atlantic cod (Gadus morhua)”, som hun forsvarede den 17. august 2012.
I projektet har Nina undersøgt, ved at sammenligne dna fra nulevende fisk med historiske prøver, har hun blandt andet kortlagt ændringer i torskepopulationens udbredelse ved Grønland. Resultaterne viste at torsken i Grønland er opdelt i mindst fire bestande, som ikke formerer sig med hinanden.
Nina Overgaard skal nu til Stanford Universitetet i USA, hvor hun med et toårigt post doc-stipendium fra Villumfonden, skal undersøge, hvordan man kan bruge genom-forskning til at få svar på, hvordan fiskeri påvirker evolutionen på mikroniveau.
Den ung DTU Aqua-forsker modtog i 2011 et Eliteforsk-rejsestipendium fra Videnskabsministeriet
Om prismodtageren:
Nina Overgaard Therkildsen, er født i Århus og student fra Red Cross Nordic United World College, Norge. Hun er cand.scient i biologi fra Københavns Universitet og blev indskrevet på ph.d. studiet ved DTU Aqua i 2009 med projektet: ”Predicting the consequences of global change for fish populations using genomic methods”.
DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer)
FiskerForum.com