Flere fagforeninger under De Islandske Sømænds forbund (SSI) har sagt ja til at genoptage arbejdet på tirsdag den 15. november 2016, men der resterer stadig omkring 800 af de ca. 3500 medlemmer, der er medlemmer i foreninger, der ligger under SSI, der ikke har sagt ja til overenskomsten. De strejker fortsat.
Aktuelt er Redernes Forbund (SFS) nået til enighed med et flertal, omkring 80 procent af medlemmer af De Islandske Sømænds Forbund (SSI), hvilket betyder at de større Islandske fartøjer kan vende tilbage til fiskeriet allerede fra tirsdag den 15. november og indtil den endelige godkendelse foreligger efter afstemningen slutter den 14. december i år.
Kun to mindre fagforeninger under hovedforbundet SSI, har ikke tilsluttet sig aftalen og går derfor solo, i forhold til de øvrige 18 foreninger der ligger under hovedforbundet. De forbliver dermed i strejke og forsøger at hive deres egen aftale hjem med Redernes Forbund (SFS).
Forvirringen vil være stor de kommende dage
Forklaringen på dette er egentlig enkel, for de to tilbageværende strejkende fagforeninger repræsenterer 500 medlemmer i Grindavik og ca. 300 på forskellige skibe rundt Island. Og som en unavngivende kilde siger til webavisen Undercurrentnews.com, kan medlemmerne fra de to fagforeninger, de kommende dage, komme ud i noget af et dilemma og et absurd paradoks, for selvom deres kollegaer på skibene påbegynder arbejdet, så skal de rent faktisk blive i land, da deres mindre fagforbund endnu ikke har tegnet overenskomst med SFS Forbundet.
For at undgå denne forvirring, håber mange på, at dagen i dag vil bringe de sidste aftaler på plads mellem de to resterende strejkende foreninger under SSI og Redernes Fagforbund (SFS).