Mange af os har sikkert svært ved at komme i gang med at spise fisk og skaldyr. Og når vi endelig gør det, bliver det til de gammelkendte klassikere, såsom makrel i tomat, en herlig sildemad, et stykke med laks, en rødspætte eller måske en torsk til nytår.
»Men«, siger Rasmus Prehn (S) som fødevareminister, »Vi skal spise flere fisk og skaldyr, sådan lyder kostrådene. Og det er der gode grunde til. Fisk og skaldyr er nemlig super gode for vores sundhed. De indeholder fedtstoffer, vitaminer og mineraler, f.eks. vitamin D, jod og selen, som kan være svære at få nok af fra andre fødevarer,« understreger ministeren.
Fisk og skaldyr bidrager også med protein. Særligt fede fisk er gode kilder til de vigtige omega-3-fedtsyrer og vitamin D. Når vi spiser fisk flere gange om ugen, mindsker vi risikoen for f.eks. hjerte-kar-sygdomme. Vælger vi de rigtige fisk kan vi også spise naturskånsomt, bæredygtigt og lokalt.
Mange af os har sikkert svært ved at komme i gang med at spise fisk. Og når vi endeligt gør det, bliver det til de gammelkendte klassikere, såsom makrel i tomat, en herlig sildemad, et stykke laks, en rødspætte eller måske en torsk til nytår. Disse valg er alle sunde og gode. Men vi skal måske udvide vores horisont, så vi også får spist andre fiskearter.
Ved at spise andre fiskearter end de klassiske valg fra det danske køkken, kan vi få nye, gode, spændende og overraskende smagsoplevelser.
Ministeren for fiskeriet skriver videre i sit oplæg, »så oplevede jeg selv den anden aften at få serveret syltet fjæsing, der smagte helt utroligt godt. Her gik jeg og troede, at fjæsingen kun var en farlig fætter, man skulle passe på med at træde på, når man er ude at bade. Og så smager den faktisk himmelsk.«
Sådan er der også andre eksempler. Innovative fiskehandlere er begyndt at sælge den kendte industrifisk tobis, som en form for ansjoser i lækre olier og krydderilager. Ved at gå på jagt efter andre og alternative fiskearter, kan der også være penge at spare, hvilket er nok så vigtigt i en krisetid med knappe ressourcer og stigende priser på mad og dagligvarer. Der er også mulighed for at få en rigere sammensætning af vitaminer, mineraler mm. ved at spise flere forskellige fiskearter.
Der er derfor mange gode grunde til at udvide horisonten og spise de mange fisk, som findes i de danske farvande. Det er ikke nogen hemmelighed, at torsken ikke har det godt alle steder i Danmark og derfor ikke altid er tilgængelig. Derfor kan det give god mening at se på de mange lækre alternative arter af hvid fisk, såsom hvilling, mørk-sej, kuller og kulmule. Her kan vi måske lettere få fat i råvaren, vi kan spare penge, og vi kan understøtte vores lokale fiskere og fiskehandlere samtidig med, at vi passer bedre på de fiskebestande, der er mest pressede.
Flere og flere restauranter er også begyndt at tænke alternativt, når de serverer fisk. De er optagede af at servere de fisk, der er i sæson, lokale, naturskånsomt fanget og af at introducere nye og sjove fisk.
Flere steder oplever vi, at torsken erstattes af betegnelsen »hvid fisk« på menukortet, eller at den kendte rødspætte er erstattet af »fladfisk«. Så får man selvfølgelig at vide, hvad der er aftenens servering, men man introduceres til andre arter, og man spiser mere bæredygtigt og måske billigere. Mange gange sidder man og tænker: Hvorfor i alverden har jeg ikke spist det før? Det er måske både billigere og smager bedre, og så kan man tage ideen med hjem i sin private husholdning.
Der er så meget spændende fisk og skaldyr at spise. Vi bør spise mere af det. Det er hamrende sundt, sjovt og velsmagende. Vælger vi de rigtige arter, kan det være en billig og meget lokal spise, der også er både naturskånsom og bæredygtig.
Selv har ministeren udformet sit til lejligheden udformet motto således: Lev stærkt, dø sent – spis frisk og skaldyr!
