Det er Joachim Kristensen (ejer af »Fio«) og de dygtige folk fra Kronjyllands Vandbyg ApS, der her på andendagen forsat knokler med at hæve »Fio«, der natten til mandag sank ved sin stadeplads på Pier II i Hirtshals Havn.
Det skriver Nordsoposten.dk i dag
Se artiklen i FiskerForum.dk om »78 år gamle »Fio« fra 1944 – ligger nu på bunden af Hirtshals Havn«
Nordsoeposten.dk skriver, at det tirsdag aften, for udenforstående, ikke kunne ses at »Fio« havde hævet sig mange centimeter fra bunden af havnen ved Pier II Øst.
Så der pustes og pumpes derfor fortsat onsdag morgen videre i forsøget på at få hævet det gamle træskib fra 1944 »Fio«, som fornyligt måtte opgive ævred i Hirtshals Havn.
Mistanke om, at der muligvis har ligget en bevidst handling bag sænkningen af »Fio« – læs Nordsoeposten.dk her
Selv fortæller Joachim Kristensen om mistanken, at dykkeren indtil videre har kunnet konstatere, at skibet tilsyneladende ikke var sprunget læk, men at en såkaldt kuglehane var blevet åbnet under dæk, hvorefter vandet har kunnet strømme direkte ind og have forårsaget den triste sænkning af »Fio«. Derfor har Joachim Kristensen bedt om at få udleveret videoovervågning fra Hirtshals Havn, som så vil bliver overdraget til Nordjyllands Politi.
Dykkeren svømmer rundt og gør klar til endnu et forsøg
»Vi har sænket vandstanden i styrhuset og smider nogle flere pumper derind og håber derefter på, at den snart begynder at røre på sig,« fortæller Joachim Kristensen til Nordsoeposten.dk. Han håber at hævningen lykkedes i dag, for det var ikke lige dét mine sparepenge skulle været gået til. Skibet er ikke forsikret, så alle krydser fingre for at det lykkedes. Selv tager Joachim Kristensen det roligt og med en lunt smil på læben forklarer han, at skibet sikkert ikke nogensinde tidligere har været så tæt, som det er lige nu.
Efter NordsøPostens omtale tirsdag, om forsøget på at hæve det gamle skib, har rigtigt mange interesserede borgere og bekendte af Joachim Kristensen været forbi Pier II Øst i Hirtshals Havn.
På det tidspunkt havde ejeren afsløret, at nogen efter alt at dømme havde åbnet for en kuglehane under dæk på »Fio«.