De fem fiskere, der torsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holstebro, i forbindelse med et dødsfald ombord på garnbåden L1 »Inger Katrine« er alle blevet varetægtsfængslet for drab på en sjette fisker på båden.
Sagen kort: Midt- og Vestjyllands Politi fik mandag morgen kl. 05.12 melding om, at et besætningsmedlem på en kutter beliggende i Nordsøen var livløs. Den livløse mand blev fløjet i land med helikopter mandag morgen og erklæret død ved ankomsten til sygehuset.
Omstændighederne ved dødsfaldet betød, at politiet betragtede dødsfaldet som mistænkeligt. På grund af vejrliget var det ikke muligt at få skib og besætning i havn før onsdag aften. Det har heller ikke været muligt at få politiet ombord på skibet.
Efter kutteren onsdag aften kom i havn, er besætningen blevet afhørt. De fem besætningsmedlemmer blev torsdag over middag kl. 13.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holstebro sigtet for manddrab. Anklagemyndigheden vil i forbindelse med grundlovsforhøret begære dørlukning.
Opdatering:
De fem besætningsmedlemmer fra fiskekutteren L 1 »Inger Katrine« blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør. De er nu alle varetægtsfængslet i fire uger. Alle har de kæret kendelsen.
Dommeren valgte at følge anklagemyndighedens anbefaling om at varetægtsfængsle dem alle fire uger. Retsmødet er blevet afholdt for lukkede døre, og derfor kan jeg ikke sige mere, siger anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi Pia Koudahl.
Den omkomne fisker er en mand i 40 års-alderen fra den sydlige del af Ringkøbing-Skjern kommune. Han var ifølge TVMidtVest’s oplysninger ny mand i besætningen.
Ligeledes refererede anklageren fra obduktionsrapporten, inden retslokalet blev lukket.
Af den fremgår det, at der på den afdøde mand er fundet tegn på halsgreb og kvælertag. Herudover er der brud på tungeben, blødninger i halsen, mange læsioner på krop og ansigt, brud på ryghvirvlen, spredte blødninger og punktformede blødninger i øjnene.
Derfor mener politiet, at dødsårsagen er vold og kvælning.