Torsdag den 26. januar 2023 sejlede en fiskekutter ud fra havnen i Thyborøn. Ombord var seks fiskere på jagt efter den store fangst af rødspætter og pighvar. En begyndelse til en historie, der burde være endt nogle dage senere, med at skibet efterfølgende havde landet lasten af fisk og skiftet ud i besætningen. Men sådan endte kutteren L1 »Inger Katrine« fisketur ikke. Ud af seks fiskere, kom kun fem fiskere tilbage – i live.
Istedet stod politiet klar, da kutteren mandag den 30. januar 2023 lagde til kaj i Thyborøn.
Mistænkt for mord
Således fremstod det i medierne, i dagene efter anholdelsen af de fem fiskere ombord, der straks efter landingen i Thyborøn, blev kørt til grundlovsforhør og siden sigtet for mord på en kollega ombord. Efterfølgende var sagen omgæret af megen mystik, da de anklagede fiskere var blevet varetægtsfængslet, og derfor ikke kunne forsvare sig offentligt mod beskyldningerne og mordanklagerne.
Derfor fremstod mediernes dækning og deres formodninger om hvad der kunne være sket, som det eneste og mest sandsynlige for mange. Medierne havde allerede, efter anklageskriftet offentliggørelse, næsten dømt de anklagede skyldige for mord eller legemsbeskadigelse med døden til følge.
Anklageskiftet
I anklageskriftet kunne man læse, at de fem mænd i perioden mellem torsdag den 26. januar og mandag den 30. januar 2023 havde frihedsberøvede Alf Villum Jensen ved at binde hans arme og ben for derefter at dræbe ham – blandt andet ved kvælertag og stump vold mod mandens hoved og krop.
Af anklageskriftet fremgår det yderligere, at der subsidiært blev rejst tiltale for »legemsangreb af særligt rå og brutal samt farlig karakter, under særdeles skærpende omstændigheder og med døden til følge«. I den subsidiære tiltale var tre af besætningsmedlemmerne desuden tiltalt for frihedsberøvelse.
Det betød, at hvis anklageren ikke kan overbevise retten om den primære tiltale, så vil anklagemyndigheden i stedet forsøge at få de fem tiltalte dømt for vold med døden til følge samt at få de tre af dem dømt for frihedsberøvelse.
Det gjorde det heller ikke nemmere, for de 5 anklagede fiskere i sagen, når man i medieomtalen af sagen kunne læse, at afdødes kone udtalte, »Det lignede ikke en arbejdsulykke. Det så ud som om, at han var blevet gennemtævet.«
Fem fiskere i alderen 29 til 42 år var således blevet varetægtsfængslet på den baggrund og tiltalt for at have frihedsberøvet og dræbt den 41-årige fisker Alf Villum Jensen efter, at han sammen med dem stævnede ud på sin første tur fra Thyborøn, på fiskekutteren L1 »Inger Katrine«.
En ulykkelig sag, som kom ud af kurs
Blandt andet med mediernes omtale af sagen. Selvom det er mediernes opgave i samfundet, at informere offentligheden om vigtige begivenheder samt retssager og specielt i de tilfælde, hvor en person eller flere er mistænkt for mord. Der har medierne en helt særlig forpligtelse til at balancere mellem offentlighedens ret til information og den eller de anklagedes ret til en retfærdig rettergang.
Medierne / pressen skal være objektive og neutrale
Medierne bør rapportere fakta objektivt uden at tage stilling til skyld eller uskyld. De skal undgå sensationelle overskrifter og spekulationer, der kan påvirke offentligheden i en bestemt opfattelse af sagen. Men det er sket i sagen om de fem anklagede fiskere.
Medierne skal respektere den eller de anklagedes ret til en retfærdig rettergang. Dette indebærer, at de skal undgå forudindtagede udtalelser, der kan påvirke dommernes og juryens upartiskhed. Ligeledes bør Journalister sikre sig, at deres rapportering er baseret på velunderbyggede fakta og pålidelige kilder. Dette inkluderer endvidere, at få bekræftet informationen fra flere uafhængige kilder og helt undgå at videregive rygter.
Respekt for Privatlivet
Medierne bør udvise størst mulig omtanke vedrørende den anklagedes og ofrets privatliv. Unødvendig offentliggørelse af personlige detaljer kan være både skadelig og irrelevant for den bredere historie.
Konsekvenser af mediernes forudindtagede domfældelse
For det har konsekvenser, også ret store konsekvenser når medierne på forhånd dømmer en eller flere anklaget som skyldige, inden retssystemet har afsagt en dom, kan det have endog have ekstra store og meget alvorlige og ubehagelige konsekvenser for de involverede.
En forudindtaget mediedækning, som det er sket i denne sag, hvor offentlighedens opfattelse af den og de anklagede, er påvirket, kan føre til social stigmatisering og fordomme en forudindtaget rapportering kan ligeledes påvirke juryens og dommernes upartiskhed, hvilket kan true den anklagedes ret til en retfærdig rettergang endvidere kan de anklagede og deres familie opleve betydelige psykiske og følelsesmæssige belastninger på grund af negativ medieomtale.
De anklagede er nu frikendt på alle punkter
Det betyder, at den offentlige mening om deres skyld og straf skal ændres fuldstændigt, og at pressens og mediernes forudindtagede dækning skal rettes og ændres offentligt. Pressen og medierne bør offentliggøre en undskyldning til de anklagede og rette eventuelle fejlagtige oplysninger, der er blevet bragt under retssagen.
Det er vigtigt, at medierne dækker frifindelsen med samme intensitet og synlighed som anklagen.
Dette kan hjælpe med at rette op på offentlighedens opfattelse. Der bør fra mediernes side, tilbydes de frifundne en platform hvor de kan fortælle deres udlægning af egen historie, hvilket kan bidrage til at humanisere personerne og give dem en stemme i offentligheden.
Der bør ske en juridisk oprejsning til de tidligere tiltalte, der nu har siddet varetægtsfængslet i næsten halvandet år. I sådanne tilfælde kan de frifundne søge kompensation for ærekrænkelse eller uberettiget medieomtale. Noget som de fem frifundne fiskers advokat Jan Schneider, allerede har været fremme med i medierne, at hver af de fem fiskere formentlig kan forvente omkring én million kroner i erstatning.
Moralen af denne retsag og medieomtale
Medierne har en væsentlig opgave i at sikre, at deres rapportering om straffesager er retfærdig, afbalanceret og baseret på fakta. Når de fejler i dette, kan det have alvorlige konsekvenser for den anklagede og retssystemets integritet. Derfor er det vigtigt, at medierne tager ansvar og arbejder aktivt på at rette op på skaderne, hvis en anklaget bliver frifundet.
At sidde i varetægtsfængsel i over 500 dage kan have store negative konsekvenser både fysisk og psykisk.
- Psykisk kan det føre til stress, angst og depression på grund af isolation og manglende social støtte, og det kan ende med posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Langvarig varetægts-fængsling kan også give problemer med koncentration, hukommelse og beslutningstagning.
- Fysisk kan det resultere i søvnløshed eller dårlig søvnkvalitet.
Samlet set kan langvarig varetægtsfængsling føre til alvorlige og varige konsekvenser. Det er vigtigt at have adgang til støtte, både under og efter fængslingen, for at kunne håndtere disse udfordringer og genoprette et normalt liv.
Det håb må man have for alle fem frifundne fiskere, der sikkert hellere ville have fisket og været denne varetægtsfængsling på godt 500 dage bag tremmer helt foruden.
