Tidligere var det dybsorte og iskolde arktiske hav isfyldt, men nu minder det mere og mere om hav-områderne længere mod syd. Denne såkaldte »Atlantisering« skyldes stærkere påvirkning fra de andre atlantiske farvande.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut på deres hjemmeside.
Nordatlanten er det kæmpestore havområde, der strækker sig mellem Europa og Nordamerika samt fra ækvator i syd og nordpå, til det møder Norskehavet, Barentshavet og til sidst Ishavet. Her strømmer opvarmet vand fra Nordatlanten ind i disse arktiske havområder, og sådan har det altid været. Men noget har ændret sig radikalt siden 2000. Det hedder »Atlantisering« af de arktiske havområder.
Det betyder at de varme og isfrie områder er udvidet mod nord, mens de arktiske områder er blevet mindre, varmere og med langt mindre is.
I en videnskabelig artikel for nyligt udsendt i tidsskriftet »Nature Reviews Earth and Environment« slår forskerne fast, at der er klare beviser for, at »Atlantiseringen« af Arktis aktuelt sker – og at det sker hurtigt.
Forandringen rammer hele det arktiske klima
Typisk for Arktis er den store forskel mellem årstiderne, generelt lave temperaturer og den rigelig genopfyldning af ferskvand fra smeltende is om sommeren.
Men sådan er det ikke længere alle steder
»Vi ser, at hele klimasystemet her nordpå er under forandring, drevet af en kombination af menneskeskabte og naturlige klimaforandringer, og yderligere følgefejl af dette,« siger Ingvaldsen. »Selvom naturlige variationer har ført til et fald i havtemperaturerne i Barentshavet de sidste fem år, er det indstrømmende atlantiske vand meget varmere, end det burde være, sammenlignet med længere sydpå. Vi ser det særligt efter år 2000,« siger HI-forskeren.
Hvordan er isvandet »atlantiseret«
Det ferske vand fra smeltende is gør de arktiske havområder som en blød kage, der er opdelt i flere forskellige lag, fra havbunden og op til overfladen. Denne lag-deling isolerer isen fra de varme atlantiske farvande, når den strømmer ind.
»Arktisk havis betragtes som et af de tydeligste tegn på global opvarmning. Der har været væsentlig mindre is end tidligere, sommer som vinter. Vi ser, at »Atlantiseringen« har ført til mindre is og indskrænket forsyningen af ferskvand til det nordlige Barentshav. Derudover har det ført til en svagere lag-deling i Ishavet, så isen ikke længere er så isoleret fra de varme atlantiske farvande,« forklarer Ingvaldsen videre på hjemmesiden.
»Begge viser, at de varme atlantiske farvande påvirker de arktiske farvande i langt højere grad end tidligere,« fortæller havforskeren og forklarer videre, »Vi ser, at produktionen og biodiversiteten er stigende. Der er mere liv, nye arter kommer længere mod nord. Det lyder måske rart, men det betyder også, at de, der levede her før, de arter, der har specialiseret sig i det barske, kolde liv i det fjerne nord, får hårdere kår. Og de har ingen steder at tage hen,« forklarer HI-forskeren.
Da de arter, der breder sig nordpå, ofte er mindre kræsne i deres fødevalg end de arktiske arter, bliver økosystemet mere forbundet, og det kan se ud til, at det er på vej mod en større evne til at tilpasse sig »atlantiseringen«. men det sker på bekostning af de arktiske arter og formentlig med en større sårbarhed overfor miljøforstyrrelser.
