I en pressemeddelelse udsendt af Oceana, fortælles det at Oceana´s egne videnskabsfolk netop har afsluttede et otte-ugers forskningskrydstogt i Nordsøen, hvor man har undersøgt 15 særligt bevaringsværdige områder omkring Storbritannien, Danmark, Tyskland, Holland og Norge. Et togt på ikke mindre end 5400 sømil.
Oceana, der er en sammenslutning af forskellige fonde som, The Pew Charitable Trusts, Oak Fonden, Marisla Fonden (tidligere Homeland Fond), og The Rockefeller Brothers Fond, har sat sig selv i verden for at beskytte, bevare og genskabe verdenshavene, tager nu de indsamlede data med hjem for at analysere dem nærmere og efterfølgende komme med forslag til hvilke områder der kræver særlig opmærksomhed og eventuel beskyttelse mod menneskeskabte aktiviteter som olieudvinding, sejlads og fiskeri.
Projektet er finansieret af det Hollandske Lotteri (red. det største velgørenhedslotteri i Holland), der ønskede at dokumentere habitatet i 16 områder af havbunden, med undersøgelse af arter og levesteder for fisk og skaldyr. Det overordnede mål med undersøgelsen og forskningen, er på sigt at øge andelen af havbeskyttede områder (MPA) Marine Protected Areas i Nordsøen. Under ekspeditionen samarbejdede Oceana med den hollandske organisation »The North Sea Foundation« (Stichting De Noordzee).
Selve ekspeditionen
I forbindelse med ekspeditionen blev der brugt en undervandsrobot, der i 110 timer streamede realtidsbilleder fra dybder på op til 460 meter, og SCUBA-dykkere udførte under ekspeditionen ikke mindre end 34 dyk til at fotografere og filme det marine liv og deres levesteder. En multibeam echosounder blev også udnyttet til at kortlægge havbunden, og forskerne tog i alt 188 prøver fra havbunden for at finde og analysere arter, der lever og bor på havbunden i de givne områder.
Målet er at beskytte yderligere 15 pct. i Nordsøen
Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen anbefaler at beskytte op til 30% af havområderne indenfor beskyttede havområder (MPAR17;er). Det tal ligger i øjeblikket kun på 15% i Nordsøen.
Data indsamlet under ekspeditionen vil også blive brugt til at overveje effektiviteten af R03;R03;nogle eksisterende MPAR17;er i Nordsøen og foreslå eventuelle ændringer i måden at beskytte og bevare på. Kun 12% af MPAR17;erne i Nordsøen har fuldt ud gennemførte forvaltningsforanstaltninger.
OceanaR17;s undersøgelsesområder er omhyggeligt udvalgt i samråd med offentlige myndigheder, forskere og eksperter fra de fem lande, hvis havområder ekspeditionen besøgte. De indhentede og udarbejdede data vil blive delt med regeringer, videnskabelige institutioner og andre ngoR17;er i de undersøgte lande.
Se lidt forskellinge videos af ekspeditionen her