Tilbage i september 2013 anløb en slæbebåd med skroget af fiskefartøjet ”Sulebas”, til dokken ved Solund Verft AS i Norge. Skroget fra Riga Shipyard i Letland, skulle rigges som både trawler, snurper, snurrevod / ringnot og garnbåd.
Det vestnorske værft, som er beliggende ved udmundingen af Sognefjorden lidt nord for Bergen, har med denne sin nybygning nr. 6 formået at apterer, rigge og finansierer fartøjet udelukkende med lokale norske håndværkere, entreprenører og pengeinstitutter, hvis man ellers lige ser bort fra selve skroget.
Tegningerne til Lending rederiets nye kombineret snurper, er designet af Seacon AS i Måløy, som primært har fokuseret på produktionsforholdene og fangstkvaliteten, sammmen med komforten for besætningen. Der er ligeledes lagt ekstra arbejde i, at få skibet til at fremstå med stilsikkert design, med et godt miljø og en god atmosfære til følge.
Det maritime designfirma Seacon har op til løsning af opgaven, fået foretaget modelforsøg, for at finde den bedste skrogform til optimering af fart og søegenskaber. Ligeledes er Seacons skibstype SC38 lavet i 3D modellering, for at opnå bedst mulige og mest hensigtsmæssige placering af maskiner og udstyr om bord. Specielt i forbindelse med Steel Techs komplette produktionsudstyr til fabrikken på ”Sulebas”. Der indrettes med kombineret fryserum og RSW køling. Lager kapacitet 420 m3.
Den norske snurper bliver på 38,55 meter og 9,50 meter bred. Der bliver en dybde til det gennemgående hoveddæk på 4,30 meter og 6,60 meter til det gennemgående Shelterdæk. Hovedmotoren bliver en ABC diesel på 749 KW af typen 6MDZC.
I følge den norske netavis Kystmagasinet, bliver det på lørdag det fejres, den norske snurper ”Sulebas” bliver døbt og overleveret til Lending Rederiet AS.