Det er DTU Aqua og Danmarks Fiskeriforening der under EHFF-projektet »Dansk Fisker-Forsker Netværk 3. fase«, står for denne platform, der viser dansk fiskeris aftryk på havbunden.
Platformen har til formål at levere nøjagtig information om dansk fiskeri med bundslæbende redskaber, for at understøtte en videnskabeligt baseret forvaltning af de danske farvande. Platformen viser den rumlige fordeling og intensitet af alt dansk fiskeri med bundslæbende redskaber, og estimerer indikatorer for fiskeritryk i henhold til retningslinjerne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).
Eller sagt på en anden måde, nu kan man med nogle enkelte klik i kortlægningsværktøj »Dansk fiskeris aftryk på havbunden« få overblik over, hvor og hvor ofte danske fiskere bruger bundtrawl, bomtrawl, vod og muslingeskrabere.
Det skriver Karin J. van der Reijden, der er Postdoc ved DTU Aqua.
Hus skriver videre, at man f.eks. kan få at vide, i hvor stor en del af Kattegat der fiskes efter jomfruhummere med bundtrawl, eller hvor meget der fiskes i det område af Jammerbugt, som er udpeget til eventuelt at skulle lægge havbund til en vindmøllepark.
Se eksemplerne længere nede på siden. Kortlægningsværktøjet har dermed mange anvendelsesmuligheder – lige fra konsekvens-vurdering af et bestemt fiskeris påvirkning af havbunden i et bestemt område til implementeringen af Danmarks Hav-plan.
»Vi vil gerne stille vores viden til rådighed, så politikere, myndigheder, erhverv og interesseorganisationer har adgang til de bedste data, der findes på området, og så alle har de samme informationer til rådighed, når det f.eks. diskuteres, hvordan havområderne skal forvaltes«, siger Karin van der Reijden fra DTU Aqua, som har udviklet værktøjet.
Stor detaljeringsgrad gør kortet meget brugbart
Kortlægningsværktøjet er usædvanligt detaljeret sammenlignet med andre kort for fiskeriets udbredelse. De er typisk opdelt i firkanter, som er nogle kilometer på hver led. DTU Aquas kortlægningsværktøj arbejder derimod med en opløsning på helt ned til 100 x 100 meter.
»Værktøjet har, så vidt vi ved, den største detaljeringsgrad af alle, og den rumlige opløsning er mere end 1000 gange højere end på et standardkort. Det gør resultaterne mere præcise og dermed meget brugbare i forvaltningen«, forklarer Karin van der Reijden.
Udviklingen af værktøjet er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen i projektet »Dansk Fisker-Forsker-Netværk 3«, som er et samarbejde mellem DTU Aqua og Danmarks Fiskeriforening PO.
Link til kortlægningsværktøjet
- Gå til kortlægningsværktøjet ”Dansk fiskeris aftryk på havbunden
- Se trin-for-trin-vejledning til brugen af kortlægningsværktøjet
Eksempler på brug af kortlægningsværktøjet
For at få svar på det spørgsmål vælger man i kortlægnings-værktøjet Kattegat som område, bundtrawl/jomfruhummer som redskab og årstallet 2020.
Resultaterne vises dels på et kort, dels i en tabel (se figur 1).
På kortet kan man se, at dette fiskeri især foregik i den østlige del af Kattegat over mod Sverige. Styrken på farven på kortet fortæller, hvor ofte der blev fisket på en årlig skala – jo mørkere, jo oftere.
Tabellen viser, at der var 123 aktive fiskefartøjer, der fangede jomfruhummere med trawl. I alt fiskede 129 fartøjer i området, så jomfruhummerfiskeriet var klart dominerende. Tabellen viser også, at der ikke blev fisket på 78 % af arealet i Kattegat, dvs. der blev fisket i 22 % af området. Desuden fortæller tabellen, at fiskeriintensiteten var 4,105, hvilket betyder, at der i gennemsnit blev fisket over 4 gange om året på den del af arealet, hvor der fiskes (det farvede område af Kattegat).
På kortet kan man tilføje flere lag og dermed få vist havdybde og bundtyper (MFSD). Her kan man se, at jomfruhummerfiskeriet foregår i de dybe dele af Kattegat og dér, hvor der er mudderbund, og at fiskeriet dermed påvirker væsentligt mere end 22 % af lige præcis den type havbund.
Eksempel på resultatside fra kortlægningsværktøjet »Dansk fiskeris aftryk på havbunden«
For at få svar på det spørgsmål vælger man i kortlægnings-værktøjet fanen ’Interesseområder’ og herefter ’Off-shore wind farms’. Dernæst vælges Jammerbugt som område og alle tilgængelige redskabstyper samt årstal, f.eks. de to seneste, som er tilgængelige i den nuværende version af værktøjet (2019 og 2020).
Resultaterne vises dels på et kort, dels i en tabel (se figur 2). Kortets farver viser, hvor ofte der blev fisket på en årlig skala – jo mørkere, jo oftere.
Tabellen viser, at 23 fiskefartøjer var aktive i området i de to år, og at der ikke blev fisket på 37 % af arealet, dvs. at der blev fisket i 63 % af området. Tabellen fortæller også, at fiskeriintensiteten var 1,86, hvilket betyder, at der i gennemsnit blev fisket 1,86 gange om året på den del af arealet, hvor der fiskes.
Eksempel på resultatside fra kortlægningsværktøjet »Dansk fiskeris aftryk på havbunden« Figur 2. Resultatside fra kortlægningsværktøjet “Dansk fiskeris aftryk på havbunden.
