Partrawlerne Fram og Steintór har fisket og fanget mellem 5-600 tons makrel, som er taget i EU farvand. Fram lander sin last i Kollefjord, mens Steintór lander i Hvalba. Makrellen som Fram lander i Kollefjord, bliver kørt i lastbiler til Vestmanna Seafood, hvor de videreforarbejder makrellen.
Faroe Pelagic i Kollefjord modtager makrel fanget i EU farvand for tiden.
Slættaberg lander 1000 tons makrel til Faroe Pelagic i Kollefjord og er nu færdige med kvoten efter makrel. De har fisket i EU farvand på denne tur. Da de havde landet gjorde de klar til at tage på fiskeri efter blåhvilling. Slættaberg skal fiske efter blåhvilling resten af året. Partrawlerne Vestmenningur og Skoraberg lander en last på 160.000 pund i Kollefjord, det meste som er i lasten er 100.000 pund sej. Skibene har fisket i 10 dage rundt omkring Færøerne på denne tur og fiskeriet har været fint, så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne. Polar Princess lander en last på 480 tons hellefisk, som de har fisket i vest for Grønland. De får nu nyt udstyr ombord og så skal de fiske i Barentshavet hvor de har en kvote på 1300 tons torsk. Der er 24 mand med Polar Princess hvoraf 11 mand er fra Færøerne.
Fuglefjord modtager også mange makrel
Fagraberg lander en last på 1600 tons makrel, som de fik på mindre end et døgn, til Fuglefjord. De har fisket i EU farvand og fiskeriet efter makrel er gået godt for de færøske skibe. De lander lasten til Pelagos i Fuglefjord og så snart de har losset tog de tilbage på fiskeri. Christian í Grótinum lander ligeledes i Fuglefjord. De lander en last på 900 tons makrel til Pelagos i Fuglefjord. De har fisket i EU farvand og har IKKE produceret ombord på denne tur. Det var på Christian í Grótinum, sidste tur, at de blev taget af den skotske kystvagt og sigtet for at producerer om bord. Hvilket åbenbart var i strid med EU – reglerne for fiskeri i deres farvand. Efter losningen tog de tilbage til fiskeriet. Atlantsfarið lander 1080 tons på kun 7 timer i EU farvand. Atlantsfarið har nu fisket deres del af makrelkvoten. De lander lasten til Pelagos i Fuglefjord, men må vente til Christian í Grótinum har landet deres last. Hvad de herefter skal fiske vides endnu ikke.
Havnen i Leirvík modtager havtaske og lange
Den mindre trawler Olga Maria lander i en last på 16,4 tons i Leirvík, det meste som er i lasten er 4,6 tons lange, som har en kilopris på 10 kr. Lasten er vurderet til 263,493,50 kr., som de har fisket i 8 dage ved Færøerne og fiskeriet har været fint. Da de havde losset, tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne. Den mindre trawler Hansa Maria lander en last på 10 tons i Leirvík, det meste som er i lasten er 5,1 tons havtaske, som har en kilopris på 30 kr. Lasten er således vurderet til 211,153,98 kr. og det tog dem kun 8 dage at fiske på denne tur og fiskeriet har været godt. Den mindre trawler Jens Leon lander en last på 10,4 tons, hvoraf det meste som er i lasten er 4,4 tons havtaske som har en kilopris på 30 kr. Lasten er vurderet til 198,986,23 kr., som de har fisket i 8 dage under Færøerne.
Trawler lander for en kvart million havtaske i Tórshavn
Den mindre trawler Skálafossur lander en last på 12,5 tons til Barðið i Tórshavn, det meste som er i lasten er 6 tons havtaske, som har en kilopris på 30 kr. Lasten er vurderet til 249,976,00 kr., som de har fisket i 9 dage med et godt resultat. Thor lander ligeledes i Tórshavn: De lander en last på 3,6 tons som er fisket på 3 dage ud for Færøerne. Det meste som er i lasten er 3 tons hellefisk, som har en kilopris på 25 kr. Lasten er vurderet til 80,200,00 kr. Da de havde losset tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne.
Knapt 300.000 kroner fik Beinisvørð for sin last af rødfisk i Vàgi
Den mindre kutter Svanur lander en last på 3,6 tons, som er fisket på et døgn. Det meste som er i lasten er torsk og kuller. Fiskeriet har været fint på denne tur. Trawleren Beinisvørð lander i Vági, en last på 23,7 tons i Vági. Det meste som er i lasten er 17 tons rødfisk, som har en kilopris på 8,47 kr. Lasten er vurderet til 292,590,00 kr, som de har fisket i 8 dag øst for Færøerne på denne tur.
Den mindre kutter Gunnvá lander på Eiði
De lander en last på 3,6 tons, som er fisket på et døgn nord for Færøerne, det meste som er i lasten er torsk, som har en kilopris på 15 kr. Lasten er vurderet til 49,350,00 kr. De har haft godt fiskeri på denne tur. Kutteren Volunteer lander en last på 21,6 tons på Eiði, det meste som er i lasten er torsk og kuller. De har fisket i 7 dage på denne tur og fiskeriet har været godt. Lasten er vurderet til 281,491,50 kr. og da de havde landet tog de tilbage på fiskeri.
Garnskibet Oknin lander på Toftir
De lander en last på 6,5 tons, hvoraf det meste som er i lasten er 5,4 tons hellefisk, som har en kilopris på 25 kr. Lasten er vurderet til 144,925,00 kr., som de har fisket i 8 dage nord for Færøerne på denne tur. Fiskeriet har ikke været det bedste på turen. Kutteren Mýlingur lander en last på 22,5 tons på Toftir, det meste som er i lasten er torsk og kuller. Lasten er vurderet til 299,636,30 kr., som de har fisket i 6 dage vest for Færøerne på denne tur. Fiskeriet har været godt på denne tur.
Der landes hellefisk i Klaksvik
Den mindre trawler Fiskaklettur, søsterskib til Hansa Maria og Skálafossur, lander en last på 10,7 tons i Klaksvík, det meste som er i lasten er 4,5 tons hellefisk, som har en kilopris på 30 kr. Lasten er vurderet til 195,073,60 kr., som de har fisket i 8 dage ved Færøerne og fiskeriet har gået rimeligt på denne tur og da de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne.
Faore Pelagic Runavík modtager god fangst af sej
Partrawlerne Stelkur og Bakur lander en last på 270.000 pund til Faore Pelagic i Runavík, det meste som er i lasten er sej.. som de har fisket i 12 dage rundt omkring Færøerne og fiskeriet har været godt. Straks efter losningen, tog de tilbage på fiskeriet ud for Færøerne.
Varðin Pelagic på Tvøroyri modtager mange pæne sild
Tróndur í Gøtu og Jupiter lander en last på 1200 tons sild som der har fisket sammen. Silden er ca 380 gram stor og skibene har fisket det meste af deres kvote, så det er nu uvist hvad skibene skal fiske når de vender tilbage. Jupiter skal fiske hestemakrel i Nordsøen, hvor Færøerne har en kvote på hestemakrel på 1.700 tons. Besætningen og skipper er spændte på hvorledes fiskeriet her spænder af. Finnur Fríði lander på Tvøroyri, en last på 1600 tons, som er fisket i EU farvand. De lander makrelen til på Tvøroyri. Om de tager tilbage på fisketi efter makrel eller om de skal fiske blåhvilling, vides endnu ikke.
FiskerForum.com