Der landes fortsat gode fangster af både sild og makrel på Færøerne, og for nogle af de færøske fartøjer nærmer man sig nu kvotemax. Som »Borgarin« der formentligt har landet sin næstsidste fangst af sild i år. De landede 1400 tons sild til Faroe Pelagic i Kollefjord, efter et godt fiskeri i internationalt farvand.
Fortsat pæne landinger af sild og makrel
Den færøske trawler Norðingur landede 1100 tons sild, ligeledes til Faroe Pelagic i Kollefjord, efter et fiskeri ud for Færøerne. De er også vendt tilbage til sildefiskeriet efter losningen. Næraberg kom ind med 3000 tons frossen sild, som de havde fisket, både i internationalt og i færøsk farvand. Fiskeriet har været rigtig godt på turen og de er da også vendt tilbage til sildefiskeriet straks efter losningen. På den sydligste Ø Suduroy på Færøerne, landede Tummas T en fangst på 1200 tons sild til Varðin Pelagic i Tvøroyri, heraf landede man også 100 tons til Vestmanna Seafood på hovedøen Streymoy, hvilket Fram også gjorde med 180 tons sild, der også var fanget ud for Færøerne. Tróndur í Gøtu landede 1700 tons sild til Tvøroyri, som de har fisket i internationalt farvand. Også her har fiskeriet været godt. Jupiter landede 1500 tons sild til Varðin Pelagic på Tvøroyri, som de har fisket ud for Færøerne. Finnur Fríði landede deres fangst i sidste uge på 1800 tons sild til Tvøroyri, som de også havde fisket ud for Færøerne.
De færøske partrawlere Eysturbúgvin og Vesturbúgvin landede 240 tons makrel, som de landede til Pelagos i Fuglefjord. De har haft et godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel. Arctic Voyager landede 700 tons sild i Fuglefjord, som de har fisket i internationalt farvand. De har haft godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter sild. Den danske pelagiske trawler Beinur landede 1200 tons gode sild i Skagen. Sild de havde fanget i Nordsøen, som var resultatet af et godt og fornuftigt fiskeri. Efter losningen tog de tilbage til fiskeriet efter markel.
Landinger til Eiði på Eysturoy og Klaksvik på Bordoy
Linekutteren Volunteer landede i sidste uge en last på 14 tons hvoraf det meste som var i lasten var torsk og kuller, som havde en kilopris på 18,31 kr og 10,80 kr. Lasten blev her vurderet til 201.655,00 kr., som de havde fisket i 4 dage vest for Færøerne. Kutteren Falkurin landede 7,7 tons til Eidi, overvejende torsk, som De har haft et godt fiskeri af på denne tur. Lasten blev her vurderet til 117.960,00 kr. Kutteren Líðhamar landede 7,7 tons til Eidi, hvoraf det meste som var torsk og kuller. De har fisket i et døgn nord for Færøerne, og lasten blev vurderet til 107.135,00 kr. Lineskibet Jákup B landede 46,4 tons til Klaksvik, hvoraf 30,3 tons var torsk, som havde en kilopris på 20,08 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 795.532,80 kr., som var resultatet af et fiskeri på 9 dage nord for Færøerne. Partrawlerne Polarhav og Stjørnan landede i ugens løb en last på 165.000 pund, hvoraf det meste var sej. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet til Kósina i Klaksvik, tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.
Landinger til Tórshavn på Streymoy og Toftir på Eysturoy
Linekutteren Mýlingur landede 12,8 tons i Tórshavn, hvoraf 12,3 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,57 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 236.941,00 kr., som De havde fisket i 5 dage nord for Færøerne. Garnskibet Thor landede 8,5 tons, hvoraf 6 tons hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev her vurderet til 201.100,00 kr., som de havde fisket i 3 dage vest for Færøerne. Garnskibet Oknin landede 10,7 tons til Toftir, hvoraf det meste var 9,2 tons hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev vurderet til 307.195,00 kr. Som var resultatet af et fiskeri i 3 dage øst for Færøerne.
FiskerForum.dk